– Jeg er egentlig bare mig selv
Jesper Veiby er næppe et ukendt navn for mange af Udfordringens læsere.
For små ti år siden arbejdede han midlertidigt på avisen, hvor han desuden har været aktiv med boganmeldelser og i debatten.
Siden blev han i januar 2011 færdig som jurist i Aalborg, hvor han bor og er tilknyttet Aalborg Citykirke. Han er fuldtids nattevagt hos Post Danmark og på syvende år gift med Tammy og har sønnen Daniel på 14. Ved sidste folketingsvalg var han var opstillet for Liberal Alliance.
Derudover har han skrevet en hel del bøger både om det politiske og det kristne liv, flere af dem med en filosofisk eller overordnet teologisk tilgang.
Hvordan magter du løbende at arbejde med teologisk tænkning og politisk tænkning uden at løbe tør i det? Får du aldrig lyst til bare at leve et simpelt (kristen-)liv uden at regne det hele ud?
– Det er en vigtig pointe. Hvis Jesus bad mig lave ingenting og bare vandre med ham og nyde hans nærvær, aldrig skrive en bog og aldrig holde en prædiken, så gjorde jeg det gerne. Livet med Gud er det afgørende.
Men omvendt ser jeg tjeneste som Guds liv, der flyder over og ud til andre, og jeg er egentlig bare mig selv. Jeg skriver, når jeg har noget på hjerte, og deler det, Gud deler med mig. Det er i virkeligheden også meget simpelt på en måde.
Hvorfor deltager du i den offentlige debat?
– For mig er det dybest set et spørgsmål om at være lys og salt. Lyset repræsenterer for mig proklamationen og det synlige vidnesbyrd, mens saltet repræsenterer den kristnes tilstedeværelse i samfundslivet. Jeg tror egentlig, at for mange kristne hellere vil være lys end salt. De vil hellere skrive et læserbrev eller dele traktater ud, end de vil tage Jesus med ind i deres uddannelse og profession. Men hvis kristne ikke er til stede i samfundet, vil tomrummet blot fyldes af noget andet. For mig er der en slags stille proklamation i, at jeg er kristen og politiker, men som politiker er det ikke mit mål at proklamere evangeliet fra folketingets talerstol, som politiker er det mit mål at fremme et retfærdigt samfund i tråd med Guds ord.
Hvordan undgår du med din teologiske indsigt og filosofiske tilgang til livet at blive en udenforstående bedømmer?
– Jeg har ikke meget til overs for den kritiske bedømmer-rolle, som nogle kristne anlægger, og jeg vil hellere være formidler end bedømmer. Men nogle gange er man jo nødt til at forholde sig til det, som bliver sagt og gjort. Tag nu kvinders frihed i tjenesten, som ligger mig meget på hjerte. Man kan jo ikke tale om emnet uden indirekte at fælde dom over det modsatte syn. Begge dele kan ikke være rigtige. Sådan er det bare.
Desuden er det svært at være en kritisk bedømmer, når man er pinligt klar over alle de ting, andre gør bedre end en selv på andre områder.
Det sidste skud på stammen hos Jesper Veiby er det halvårlige magasin Teologik.
Hvad er idéen bag Teologik?
– Magasinet sætter blot de ting på tryk, som allerede finder vej til Kristent Instituts hjemmeside. Men jeg må indrømme, at jeg er en smule gammeldags og synes, det er rart at have noget i hånden fremfor blot på skærmen. Men tanken er jo den samme, som når Paulus minder Timoteus om balancen mellem kraft, kærlighed og besindighed. Sund fornuft og teologisk reflektion går hånd i hånd med kraft og kærlighed.
