Kærlighedens magt
Jeg har ikke brug for penge, jeg har ikke brug for medlidenhed. Det, jeg har brug for, er KÆRLIGHED.Sådan lyder teksten på den sang, som børnene på børnehjemmet Manuelito for en uges tid siden opførte et dramastykke til – om det liv på gaden, som de alle i en eller anden grad har levet.
Fælles for alle disse børn og unge, der bor på børnehjemmet, er, at de har måttet vokse op uden en mor og en far, der kunne give dem den kærlighed, som ethvert barn behøver og har krav på. Nogle fordi deres mor eller far ganske enkelt ikke har kunnet tage sig af dem, og andre fordi de har mistet dem i en alt for tidlig alder.
I et land som Honduras, hvor mordraten er den højeste i verden, og den offentlige sygepleje er meget ringe, sker det desværre alt for tit, at børn bliver gjort forældreløse og står tilbage uden nogen, der kan eller vil tage sig af dem og give dem den kærlighed, de behøver.
På børnehjemmet forsøger vi at give disse børn en ny chance, en ordentlig skolegang, tøj at tage på kroppen, et sted at sove og mad at spise hver dag. Men vigtigere end alt andet er, at vi forsøger at vise hvert enkelt barn, at det er elsket og holdt af, og at det er værdifuldt.
Hvert eneste barn på Manuelito har ar på sjælen og nogle også på kroppen efter den barske opvækst, de har haft. Mange af dem er blevet mishandlet, nogle er blevet misbrugt, og de har alle et hul efter den kærlighed, som deres mor og far skulle have givet dem. Men alligevel er der håb for hvert eneste barn, håb om en fremtid og håb om, at de en dag bliver hele mennesker, som er i stand til at elske med den kærlighed, som de aldrig selv fik.
Der er håb for deres liv på grund af den kærlighed, som Gud har lagt på så mange menneskers hjerter. Disse mennesker brænder for at se disse børn, der ellers ville have været fanget i håbløshed, få chancen for et nyt liv. For vi elsker, fordi han elskede os først, som der står i 1. Johannesbrev kap. 4, v. 19.
Og den kærlighed har magt til at forandre verden.
Af Samuel Frimand-Meier, Udsendt som volentør af Impact