Når de to riger støder sammen
Når Jesus prædikede Guds ord, uddrev dæmoner og helbredte de syge, var der tale om et kæmpemæssigt sammenstød mellem Guds rige og Satans rige.
Graham Powell
Evangelist, underviser og forfatter
Bibelen kalder Satan denne verdens gud, som har blindet de vantros hjerter, så de ikke forstår, hvem Jesus er, og ikke modtager de gode nyheder om hans rige.
Bibelen siger også, at uden Kristus er mennesker døde i deres overtrædelser og synder, og de lever i overensstemmelse med denne verden, som følger luftens hersker. Denne onde ånd arbejder i dem, som vandrer i ulydighed, siger Skriften.
Det er ikke overraskende, at de to riger støder sammen. De mennesker, der foretrak deres egne veje, følte sig stærkt fordømt af Jesu undervisning. Men de store skarer troede, at han var deres Messias, og de stolede fuldt og fast på ham.
Jesus tilgav dem, der var bundet af synd. Dermed overvandt han Satan, som er syndens ophavsmand.
Jesus helbredte dem, der var bundet af onde ånder. Dermed overvandt han Satan, som er dæmonernes hersker.
Jesus helbredte dem, der var bundet af sygdom og lidelser. Dermed overvandt han Satan, som skaber sygdom og lidelse.
Jesus opvakte dem, der var døde. Dermed overvandt han Satan, som havde magten over døden.
Jesus kom for at tilintetgøre djævelens gerninger og bringe nyt liv til alle, som troede på ham.
Graham Powells bog To verdener – kæmper om din sjæl kan nu forudbestilles fra Udfordringens Forlag.