Frelst fra hvad?

Vi havde stadig mange spørgsmål, og det blev ved og ved. Jo flere svar, des flere spørgsmål. Især var det svært at forstå, at Gud, Jesus Kristus og Helliånden er en og samme person. Tre i en. Ubegribeligt.
Jonna Theede
Socialpædagog,
forfatter til bogen
”Kan incest tilgives?”

Jeg kunne dog godt forstå, at mennesket havde fået en fri vilje til at vælge at følge Gud ved at bede “ske din vilje” – men at menneskeheden som sådan havde valgt at gå sine egne veje. Resultatet af dette var krig, kaos og meningsløshed. Alt i den del af Bibelen, som bliver kaldt Det gamle Testamente, vidnede om alle de gange, Gud havde prøvet at nå igennem til mennesker, så der blev fred. Men mennesker gjorde, som de selv ville. Hvilket førte til død og ødelæggelse.
Det kunne ikke gå i længden. Gud besluttede derfor selv at blive menneske. Jomfru Maria blev befrugtet med Helligånden. Det var heller ikke umiddelbart forståeligt, men ikke desto mindre skete det, og Jesus blev født som 100 procent Gud og 100 procent menneske. Det er på dette punkt i historien, at Det nye Testamente begynder: Med beretningen om, at Jesus blev født – at Gud måtte blive menneske for selv at gå her på jorden og være tæt på mennesker og fortælle om Gud og hans planer for og med os. Planer, som handler om fred og lykke; ikke om krig og ulykke!
Det var i Det nye Testamente, at jeg selv havde læst om en af Jesus’ disciple, Matthæus, som havde været tolder og nu var blevet frelst ved sin tro på Jesus Kristus. Frelst? Fra hvad? Det var et af de mange væsentlige spørgsmål. Jeg fandt ud af, at hele kernen i den kristne tro handler om, at Jesus kom til jorden for at redde os alle sammen fra et liv uden fællesskab med Gud. Man opnår ikke fællesskab med Gud ved at gøre gode ting eller ved at være et særligt godt menneske.
Nej, vejen til fællesskab med Gud går gennem tro. Tro på at Gud har al magt i himlen og på jorden. Tro på, at Jesus Kristus er hans søn, som kom til jorden for at dø på et kors i vores sted og dermed redde os fra døden – som dybest set er at være uden fællesskab med Gud. At leve uden fællesskab med Gud er at være åndeligt død, og den døds tilstand fortsætter efter, at vore kroppe dør. Men gennem tro på Jesus, som trådte i vores sted og tog alle konsekvenserne af vores fejl og mangler og egoisme – også kaldet synd, som blandt andet betyder at ramme forbi målet med sit liv – kan vi få sandt og uforgængeligt, åndeligt liv og nyde en evighed i Guds nærhed.

Alt dette ved tro. Udelukkende ved tro. Man skulle intet gøre for at opnå det – ud over at modtage i tro. Det var næsten for godt til at være sandt! Men i Det Nye Testamente slog jeg op på en masse steder, hvor Jesus fortæller om netop de løfter.

Fra bogen ”Kan incest tilgives?” af Jonna Theede. Bogen er netop udkommet på Udfordringens Forlag.