Guds klare mening med ægteskabet
Ægteparrety Kathy og Timothy Keller giver i Det meningsfulde ægteskab bl.a. ganske god hjælp til at identificere og løse ægteskabelige problemer.Moderne kultur tegner ofte et forvrænget billede af ægteskabet, hvor egoisme spiller den største rolle. På grundlag af forskellig forskning i Bibelen, egne erfaringer, og studier af andre bøger om ægteskab har Timothy og Kathy Keller med klarhed beskrevet Guds hensigt med ægteskabet.
To behøver ikke et stykke papir for at vise deres kærlighed til hinanden, hører vi ofte mennesker i det moderne samfund sige om ægteskabet. Tim og Kathy går i dybden med at undersøge disse og andre myter om ægteskabet.
Først og fremmest undersøger de vores urealistiske forventninger og egoistiske begær, og de viser, hvordan de står i modsætning til Bibelens synspunkter på ægteskabet. De beskriver i detaljer, hvad der sker, når to ufuldkomne mennesker kommer sammen og forsøger at finde den fuldkomne person for at opfylde deres egne behov.
Ægteparret Keller forklarer, at når vi forelsker os, er vi blinde for både den andens og vores egne fejl. Langsomt forsvinder de euforiske følelser, som et romantisk forhold giver, og partnerens sande natur bliver afsløret.
I et forhold med os selv i centrum skal partneren fortsat være tiltrækkende. Denne kamp for at holde facaden oppe placerer forholdet på gyngende grund. På dette tidspunkt kan en af partnerne forlade forholdet eller vil søge uden for forholdet for at opfylde sine ønsker, hvilket vil få fatale konsekvenser.
Keller-parret mener, at et ægteskab kræver tre aspekter, som minder om evangeliet.
Sandhedens kraft er nødvendig for at opdage ens sande jeg. Et ægteskab, der bygger på sandhed er som et spejl, som reflekterer ens sande jeg. Ægtefællen kan ikke undgå at se den virkelige person, de blev gift med.
Når en persons fejl og mangler kommer frem, er kærlighedens kraft en nødvendighed for at opmuntre ægtefællen til at vokse i modenhed.
Endelig har ægteskabet brug for nådens kraft, når parret indser, at de har brug for Guds styrke til at tilgive hinanden og modtage tilgivelse.
Bogen afsluttes med det bibelsk korrekte synspunkt på sex i ægteskabet. Tanken om, at Gud skabte sex til ægtepar for at fejre ægteskabspagten, som står i skarp kontrast til samfundets opfattelse, at pligt er lidenskabens fjende.
Keller forklarer, at når vores partner bliver hos os gennem tykt og tyndt, kan vi være vores sande jeg. Derfor skaber stabiliteten i ægteskabet et miljø, hvor hver person kan udtrykke sig spontant og vil blive i stand til at vokse i sin personlighed og blive, som Gud ønsker, de skal være.
Det meningsfulde ægteskab er en af de mest omfattende og værdifulde bøger, som forklarer Guds plan for ægteskabet. Både singler og gifte vil drage fordel af denne tankevækkende bog. Kathy og Timothy Keller er dygtige til at identificere problemer i dagens ægteskaber og komme med praktiske og nyttige løsninger.
Kathy og Timothy Keller:
Det meningsfulde ægteskab
336 sider 299,95 kr.
Credo / Forlagsgruppen Lohse