Kristen radio til 60 % af verden
I løbet af de næste to år vil medieorganisationen Trans World Radio (TWR) være i stand til at sende kristne programmer på modersmålet til 60 % af verdens befolkning.
– TWR laver udsendelser via radio, internet og smartphone teknologi. Det er en web portal med hundreder af tjenester, og indholdet skal være tilgængeligt på hvert eneste af verdens større sprog, siger den amerikanske leder for TWRs service- og medieudviklingsafdeling Ralf Stores.
Den nu 60 år gamle TWR er verdens største radiotjeneste med sendere placeret på strategiske steder verden over.
TWRs programmer når lande, der ellers – af religiøse eller politiske grunde – er lukkede for evangeliet.
– Vi kan nå 3,8 milliarder, og det er et ufatteligt ansvar, siger Stores og tilføjer, at TWR oversætter og tilpasser kristent materiale til over 230 sprog i over 160 lande.
Bodil