Lille Leyson blev reddet fra Holocaust
Historien om den yngste på Schindlers liste.Da den tyske industrimand Oskar Schindler én af de største humane skikkelser i Holocausts historie steg ud af ruteflyet i Los Angeles i 1972, udspillede der sig næsten tumultagtige glædesscener i lufthavnen.
Af Louis Bülow
Freelance skribent og forfatter til adskillige artikler om Anden Verdenskrig
En større gruppe jøder, som han havde reddet fra udryddelse i Hitlers dødslejre under nazisternes folkemord 30 år tidligere, stimlede sammen for at give ham en begejstret modtagelse.
Især én af jøderne var spændt på, om Schindler kunne genkende ham efter alle disse år. Dengang havde han været den absolut yngste på Schindlers liste, en lille spinkel knægt, og nu her næsten 30 år senere var han en midaldrende gymnasielærer på 43, gift med Elisabeth, med to børn, Stacy og Daniel Tsalig. Men da Oskar Schindler fik øje på ham blandt de mange fremmødte, tøvede han ikke, men udbrød med et stort smil: Jeg ved godt, hvem du er du er lille Leyson.
Allerede tidligt i krigen havde Oskar Schindler etableret en emaljevare-fabrik, Deutsche Emailwaren Fabrik, i Krakow nær KZ Plaszow og den jødiske ghetto, hvor han fortrinsvis beskæftigede jødiske arbejdere og samtidigt et fristed, hvor han med livet som indsats satte alt på spil for at redde jøderne frelst gennem Holocaust.
For at de kunne overleve som uundværlige for krigsindustrien, lod Schindler sine ældre jødiske arbejdere registrere som værende 20 år yngre, og børnene blev kategoriseret som voksne. Sagførere, læger, kunstnere blev registreret som metalarbejdere og mekanikere.
Leon Leysons far Moshe og broderen David var ansat hos Schindler, og da Leon var 13 år gammel, gik Schindler med til at tage ham ind på fabrikken. Drengen var den yngste af de 1200 arbejdere og så lille af statur, at han måtte stå på en trækasse for bare at nå drejebænken og maskinens håndtag.
Men Schindler tog sig godt af sin unge arbejder lille Leyson, som han altid kaldte ham – og kom tit forbi i fabrikshallen for at spørge, hvordan det gik. Når Schindler bemærkede, at Leon var ved at køre træt i et bestemt stykke arbejde, gav han ham fri og fandt på nye, mere spændende opgaver til ham. Ofte endte det hele med, at drengen fik tildelt dobbelt madration og ekstra brød, som han kunne tage med hjem til familien. Da han senere fik problemer med synet på grund af natarbejdet, greb Schindler ind med det samme og fik ham forflyttet.
Leon Leysons 16-årige storebror, Tsalig, blev taget af nazisterne under en razzia i ghettoen og slæbt til jernbanestationen med sin jødiske kæreste for at blive deporteret til dødslejren KZ Belzec. Oskar Schindler ilede straks til stationen og forsøgte desperat at redde den unge mand. Han tog alle sine overtalelsesevner i brug, og det lykkedes ham at bestikke en SS-officer til at slippe Tsalig fri. Men i sidste øjeblik besluttede han at blive i togvognen hos sin kæreste og begge blev myrdet straks efter ankomsten til KZ Belzec.
Allerede i 1941 var Leons ældste bror, den 19-årige Hershel, flygtet fra Krakow for at opsøge sine bedsteforældre i Narewka 190 km nordøst for Warszawa. Men inden længe slog nazisterne til også her, og alle byens jøder, deriblandt Hershel, blev myrdet under en blodig masakre.
Senere i oktober 1944 blev Leon Leysons mor Channah og søsteren Pesza reddet fra Auschwitz gaskamre i allersidste øjeblik af Oskar Schindler. I forbindelse med lukningen af KZ Plaszow beordrede SS næsten 300 Schindler-kvinder deporteret til et ukendt bestemmelsessted i overfyldte kreaturvogne.
Da dørene blev åbnet, viste det sig, at de var ankommet til dødslejren Auschwitz-Birkenau, og kvinderne frygtede med god grund at blive sendt direkte til gaskammeret. En af de overlevende, Anna Duklauer Perl, fortalte senere: Jeg vidste, at noget var gået forfærdeligt galt
de klippede håret helt kort og sendte os til baderummet. Vort eneste håb var, at Schindler ville finde os.
De overlevende kvinder kunne efter krigen fortælle, hvorledes SS-lægen Josef Mengele under morgenappellen stod for udvælgelsen af jøder til gaskamrene. Kun fordi de i papirerne var registreret som Schindler-jøder, undgik de at blive sendt i døden.
Oskar Schindler handlede lynhurtigt og skyede intet middel for at få de 300 Schindler-kvinder sat fri. Efter 3 ugers kamp lykkedes det til slut at få overtalt kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss, og her synes såvel kostbare diamanter som Schindlers smukke sekretær at have spillet en afgørende rolle.
For første og eneste gang i Auschwitz historie kunne en gruppe jøder forlade dødslejren i live. Da de udmarvede kvinder og børn, blandt dem Channah og Pesza Leyson, vendte tilbage efter 3 ugers mareridt, blev de modtaget af Oskar Schindler i fabrikkens portåbning. Med sin hæse stemme omgivet af skulende SS vagter gav han dem et løfte, som ingen af dem nogensinde skulle glemme: Nu er I endeligt hos mig, I er i sikkerhed. I skal ikke være bange mere
En af de overlevende kvinder, Mila Pfefferberg, fortalte mange år senere, at dette var et øjeblik med den dybeste og mest grundlæggende taknemlighed: Han var vores far, han var vores mor, han var det eneste, vi troede på. Han svigtede os aldrig.
Da nazisterne blev slået tilbage på Østfronten, blev KZ Plaszow og nærliggende fabrikker beordret lukket, og Schin-dler nærede ingen illusioner om, hvad dét ville indebære: 25.000 mænd, kvinder og børn i Plaszow ville ubønhørligt blive sendt til udryddelse i dødslejren Auschwitz, kun 60 km fra Plaszow.
Schindler bearbejdede utrætteligt sine forbindelser inden for militæret og SS og tog til slut til Berlin med en liste over sine 1200 jødiske arbejdere. Som noget helt uhørt fik han tilladelse til at flytte såvel fabrik som arbejdere til Brinnlitz i det besatte Tjekkoslovakiet, og hans jøder undgik hermed at dele skæbne med de øvrige mange tusinde jøder i Plaszow.
Men ved en skæbnesvanger fejl var Leon Leyson og hans far og bror ikke kommet med på Schindlers liste, og de blev derfor stillet op i rækker og geled med andre jøder for at blive deporteret til Auschwitz. Leyson har mange år senere fortalt, at han pludseligt så et glimt af Oskar Schindler og derfor masede sig frem i rækkerne for at fange hans opmærksomhed. En SS-officer slog ham hårdt med geværkolben, men Schindler hørte støjen og fik øje på Leyson: Jeg råbte til ham: Vi er ikke på listen, min far, min bror og mig… Schindler gav straks ordre til, at vi blev ført på listen.
I maj 1945 var det hele så forbi. Millioner af jøder var blevet myrdet i nazisternes dødslejre som Treblinka, Plaszow og Auschwitz, men Schindlers 1200 jøder havde overlevet Holocaust. Blandt dem var Leyson-familien: Leon Leyson, hans søster Pesza, hans bror David og forældrene Moshe og Channah.
De næste 3 år tilbragte familien sammen i tyske flygtningelejre, hvorefter Leon Leyson og hans forældre rejste til et nyt liv i USA. Hans søskende David og Pesza emigrerede til den nye stat Israel.
Leon Leyson er i dag 83 år gammel, bosat i Fullerton i Californien, hvor han igennem 39 år underviste som gymnasielærer på Huntington Park High School. Selv om han for længst er pensioneret, har han i mange år været en af Californiens mest efterspurgte foredragsholdere, der flittigt er taget land og rige rundt for at fortælle om sine oplevelser med Oskar Schindler.
Schindler døde i Hildesheim den 9. oktober 1974 i en alder af 66 år. I nøje overensstemmelse med sit ønske blev hans jordiske rester ført til Israel, hvor hans kiste blev båret igennem Jerusalems gader. Han blev begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i Jerusalem i overværelse af hundreder af grædende Schindler-jøder.
Mine børn, som han altid kærligt sagde
