Magtkamp afgjort af en stolpe
Mens nordmænd, tyskere og briter kæmpede om herredømmet over Norge i april 1940, kæmpede tre tyske og to britiske piloter om herredømmet i en lille jagthytte i de øde norske fjelde. Into the White er en dramatisk og humoristisk film baseret på virkelige begivenheder.
Hvad sker der, når tre tyskere og to briter er tvunget til at dele en lille jagthytte i de norske fjelde?
De tre tyske piloter, der blev skudt ned midt i ingenting og overlevede styrtet, må nu overvinde en helt anden udfordring, nemlig at overleve den bitre kulde.
Da de møder de to briter uden for jagthytten, må den tyske løjtnant beslutte sig for, om han skal dræbe dem, eller om han skal tage dem som gidsler.
Efter at have skullet forholde sig til briternes provokerende adfærd og deres forsøg på at undslippe ved at overliste ham, spekulerer han på, om han har taget fejl ved at lade dem leve.
Da den stolpe, som understøtter hytten, bliver hugget over, er de tvunget til at afgøre, hvad der er vigtigst: herredømme eller fred.
Størstedelen af filmen foregår i den lille hytte nær Grotli midt i den sydlige del af Norge, men historien er på ingen måde kedelig. Historiens styrke ligger i de fem interessante karakterer, der mødes den skæbnesvangre dag. Tyskerne kæmper for Hitlers ære, men briterne for friheden til at nyde livet, som det passer dem. For at overleve er de nødt til at finde noget fælles og lære at respektere hinanden.
Gennem deres vanskeligeheder deler de flere oplevelser sammen. Bl.a. lærer de at flå og tilberede en kanin. En af de mest vanskelige og trods det alvorlige emne mere humoristiske hændelser i filmen er, da de skal amputere en pilots arm uden ordentlig bedøvelse.
Det, de oplever, og de erkendelser, de undervejs kommer frem til, gør Into the White til en mindeværdig film. Det er svært at tro, at den er baseret på virkelige begivenheder. Alt i alt er det en ganske sjov og rørende film, som helt klart varmt kan anbefales.
Into the White (DVD) 100 min.
Kirkebutik.dk-pris: 65 kr.