Fladt album med fantastisk stemme

Da jeg satte ”Shawn McDonald” på afspilleren var mine forventninger ganske høje, da Shawn McDonald efterhånden er en erfaren herre.
På det første nummer skuffede han på ingen måde. En fantastisk blanding af lidt ala Michael Bublé stemmemæssigt, og Jamie Cullum i stilen. Albummet starter generelt helt vildt godt ud med to catchy numre; ’Escape’ og ’What are you waiting for.
Albummet er en blanding af gamle numre, og et par få nye, og alle numre er lavet akustiske og meget ”down-to-earth”. I starten af albummet lykkedes Shawn McDonald rigtig godt med den opsætning, men derefter var glæden over dette nye album svær at finde. Albummet bliver derfra meget ensformigt og til tider meget kedeligt. Der er meget få momenter, hvor han egentlig peaker. Det er som om, at han prøver at kompensere for, at han ikke har andet end typisk akustisk guitar, til tider en clean el-guitar, bas og trommer. Og derfor lyder det til tider ret rodet.
Det lyder dog ikke dårligt, da Shawn McDonalds stemme virkelig scorer mange point på dette album. Musikalsk er det bare ikke særlig spændende, og det forbliver en anonym affære.
Der, hvor jeg virkelig synes albummet peaker, er ved nummeret ’Beautiful’ (som også er på ’Simply Nothing albummet’): Ganske, ganske dæmpede trommer i baggrunden, rolig basgang og et klaver, der er det fremhævede instrument. Dér får Shawn virkelig lov til at vise sit repetoire stemmemæssigt, og dér føler jeg virkelig, at man kan mærke stemmen og passionen.
Det skal understreges, at jeg ikke synes, albummet er dårligt. Det bliver bare kedeligt, anonymt, og for ensformigt for mig. Musikken mærker man kun momentvis.
Filip Simonsen