Helligånden giver ny kraft
Randy Clark underviser og beder for syge ved en konference i Københavns Kulturcenter d. 23.-26. maj.Jeg tror, det er på tide, at vi bevæger os uden for de skillevægge, som vores forskellige kirkesamfunds argumenter om sprogbrug og fremgangsmåder har bygget op. Det sted, hvor vi alle kan mødes, er i vores fælles behov. Vi har brug for Helligånden!
Af Randy Clark
Randy Clark er en international kendt bibelunderviser. Han har en Mastergrad i teologi og en BA i religion.
Den væsentligste forudsætning for at modtage mere af Helligånden er at indse utilstrækkeligheden i vort personlige kristenliv. Vi er præget af nederlag, ligegyldighed, mangel på kraft, mangel på kærlighed og tro. Vi må erkende vores svaghed og uegnethed til at bidrage med noget til Guds rige.
Vi kan være veluddannede til kirkeligt arbejde, sidde i komitéer, prædike, undervise, rådgive. Men det er ikke det samme som at kunne helbrede syge, kaste dæmoner ud, oprejse døde og prædike med den salvelse, som bryder igennem til hårde hjerter så mennesker kommer til Jesus. Dertil behøves salvelse, nåde og Helligåndens gaver. Vi må altså først erkende vores behov og åndelige fattigdom.
For det andet må vi stræbe efter, at denne tilstand bliver ændret.
Vi må lade Helligånden skabe et inderligt ønske i os efter at leve som en sejrende kristen.
Jeg kan kraftigt anbefale kapitlet af Gordon Fee i min bog, Power, Holiness and Evangelism. Fee lærer, at vi kan leve i sejr ved Helligåndens kraft. Kapitlet kan lære dig at bygge din tro på Guds ord og ikke bare på din oplevelse.
For det tredje må vi ønske at leve for at ære Gud og blive brugt i hans tjeneste. Vi beder ikke om et åndeligt højdepunkt, for at vi skal føle os godt tilpas, for at styrke vores ego eller åndelige stolthed.
Men vi beder om kraft og gaver, til den opgave at binde den stærke (Mat. 12,29), plyndre ham og nedbryde helvedes porte. Gennem vores sejr bliver Gud herliggjort, æret, glædet.
Vi har alle brug for at blive fyldt eller døbt med Helligånden. Det talte de berømte evangelikale ledere Billy Graham og Harold Lindsell om.
Billy Graham sætter utrolig stor pris på at være fyldt med Ånden. Han siger:
Jeg er sikker på, at det ikke er valgfrit at være fyldt med Ånden det er en nødvendighed. Det er uundværligt for et liv i overflod og en frugtbar tjeneste. Det åndsfyldte liv er det normale kristenliv. Alt andet ligger under normalen og er ikke det liv, Gud ønsker for sine børn og har givet dem mulighed for at leve. Derfor bør dét at blive fyldt med Ånden ikke opfattes som en usædvanlig eller enestående oplevelse for nogle få udvalgte.
Alle har brug for at blive fyldt af Ånden. I Billy Grahams bog The Holy Spirit er der et helt kapitel om emnet: Hvordan man bliver fyldt med Helligånden. Han nævner tre betingelser for at blive fyldt med Ånden.
1. For det første må vi være klar over, at Gud har givet os Helligånden, og at han bor i os.
2. Den anden sandhed er, at Gud befaler os at blive fyldt af Ånden. At nægte at blive fyldt med Ånden er at handle imod Guds vilje. Det er hans befaling og derfor hans vilje. Det er hans ønske at fylde os med sin Helligånd.
3. Der bliver ingen fylde af Helligånden uden renselse fra synd, og det første skridt til renselse fra synd er at erkende dens tilstedeværelse.
Graham siger, at vi må tillade Helligånden at ransage vores tanker og motiver grundigt og bringe enhver synd frem i lyset, så vi kan bekende den. Når vi studerer Guds ord under bøn, vil Ånden overbevise os om alle områder af synd, som vi må bekende for Gud, siger Graham.
Vi må være ærlige og erkende den allerdybeste synd at vi ikke har ladet Kristus fuldt ud regere over og være herre i vores liv. Vi må spørge:
Hvem regerer mit liv, mig selv eller Kristus? Det Nye Testamente er fuld af erklæringer om Kristi krav om fuld overgivelse.
Harold Lindsell har skrevet bogen, The Holy Spirit in the Latter Days, som jeg vil tage nogle citater fra. Lindsell har en doktorgrad fra Fuller Theological Seminary. I over tyve år underviste han på forskellige bibelskoler. Lindsell forklarer, hvordan man bliver fyldt med Helligånden:
Alle troende har Helligånden, men de er ikke alle nødvendigvis fyldt af Helligånden eller under hans kontrol.
Den fylde, vi taler om, står til rådighed for enhver troende, som er et Guds barn og Jesu Kristi medarving. Faderen ønsker, at alle hans børn bliver fyldt med Ånden. Den velsignelse må vi gøre krav på.
Lindsell sammenfatter sagen i seks erklæringer: (1) Åndens fylde er den kristnes ret på grundlag af løfterne i den nye pagt. (2) Løftet om Ånden gælder for alle troende efter pinsedag. (3) Enhver troende ved selv, om han eller hun har Åndens fylde. (4) Skriften siger klart, at ingen kan modtage Åndens fylde ved egne anstrengelser. Den kan heller ikke købes. (5) Enhver sand troende bør søge at få Åndens fylde, uanset hvad det koster. (6) Hvis den troende opfylder betingelserne, vil han eller hun modtage Helligåndens fylde.
Vi kan frimodigt bede om Åndens fylde, for Gud ønsker at give den til os. (1 Joh. 5,14-15).
Lindsell opsummerer: Enhver troende, som anerkender Kristus som sin Herre, som har angret og bekendt al bevidst synd, og bedt om at blive fyldt med Helligånden, kan i tro gøre krav på Guds løfte – og Gud holder sit løfte.
Jeg har dog set mennesker, som ikke havde bekendt enhver bevidst synd, modtage åndelig kraft og gaver, som kom af ren og skær nåde.
Jeg er enig i, at de tre ting, Graham nævner, er vigtige for at vi kan vokse i vores forhold til Gud. Men sommetider berører Gud suverænt nogen i en menighed, som alle ved, ikke har styr på sit liv.
Det gør han for at minde os om, at vi alle er modtager af nåde. Guds gaver er nådegaver og ikke gerningsgaver. Det hjælper os til at forblive taknemmelige og prise ham.
Gud kan udgyde sin Ånd over hvem som helst. Men almindeligvis berører han dem, som hungrer efter mere af ham og ønsker at herliggøre ham.
Billy Graham slutter sin bog, The Holy Spirit, med denne illustration: For over hundrede år siden gik to mænd en tur i Irland. Den ene sagde: Verden har stadig til gode at se, hvad Gud kan gøre med et menneske, som er fuldt overgivet til ham. Den anden gik og grundede over den tanke i nogle uger. Den greb ham så meget, at han en dag udbrød: Ved Helligåndens kraft som bor i mig, så vil jeg være det menneske. Historikere siger nu, at han påvirkede to kontinenter for Kristus. Hans navn var Dwight L. Moody.
John Wesleys medarbejder, John Fletcher, mente, at man kunne opleve mange udgydelser af Helligånden. Dermed begrænser vi ikke Gud til et bestemt mønster eller en bestemt metode.
Ved at løsne lidt op og give rum for forskellighed kan vi regne andres oplevelser for gyldige, selvom de er anderledes end vores egne.
I Ap.G. blev nogle fyldt eller døbt med Helligånden på et bønnemøde med tungetale (Ap.G. 2) og sommetider på et bønnemøde uden tungetale (Ap.G. 4,31). Sommetider kom Ånden efter vanddåben og med håndspålæggelse, men uden tungetale (Ap. G.8). Andre gange får vi ikke at vide, hvordan eller hvornår nogen modtog en åndelig kraft (Ap. G.9). Se også Ap.G. 10 og 19)
Hvad vi ser her, er, at Gud kan lide forskellighed, og jeg foreslår, at vi må lære at kunne lide forskellighed.
Hvis vi kunne lære at værdsætte denne bibelske forskellighed, ville det hjælpe os til at værdsætte den forskellighed i Kristi legeme, som Satan har brugt til at splitte os.
Jeg har opmuntret folk i min kirke til ikke at spørge nogen, om de var blevet døbt med Ånden, fordi svaret ikke siger ret meget. Hvad mener jeg med det? Det er som at spørge nogen, om de er gift. De kan svare ja, men dermed ved man ikke noget om deres forhold. Det er bedre at spørge om, hvor nært et forhold de har til deres ægtefælle, og om de elsker ham/hende mere i dag, end da de giftede sig.
Folk kan have haft en åndelig kraftmeddelelse for år tilbage. Men nu er de kolde, lunkne eller frafaldne – eller lidenskabeligt forelsket i Gud.
Fokuser på forholdet. Vi må fortsætte med at være fyldt af Helligånden, vi må leve i Åndens kraft.
Jesus sagde, at tegnet på at modtage Helligånden var, at vi ville få kraft (Luk. 24,49; Ap.G. 1,8). Når jeg læser kirkens historie, ser jeg mennesker, som modtog kraft og havde en stærk indflydelse på kirken og samfundet. Nogle af disse, som Frans af Assisi, Ignatius Loyola og Moder Teresa, var katolikker. Andre, som GeorgeWhitefield og Billy Graham, var/er reformerte osv. Jeg har svært ved at tro, at de ovennævnte, som ikke er pinsefolk, ikke var døbt med Helligånden eller aldrig havde modtaget en kraftoverførsel fra Helligånden, bare fordi de ikke talte i tunger. Jeg har også svært ved at tro, at andre, som har talt i tunger, men har haft ringe betydning i kirken og samfundet, har modtaget dåben i Helligånden.
Både kirkehistorien og Bibelen viser, at mennesker kan opleve det forskelligt at blive døbt med Helligånden eller modtage kraft fra Helligånden.
Mange har det problem, at de analyserer alting. Som John Arnott plejer at sige: Kom ud af det analytiske og ind i det romantiske, når du vil opleve Gud. Analysen ødelægger det.
Vi har flere bakterier i munden end noget andet sted på kroppen. Hvorfor sætter to voksne mund mod mund, når der er alle de bakterier? Fordi de ikke analyserer, de er bare romantiske. Så slap bare af, og lav trutmund! Humor hjælper ofte til at løfte det pres, som folk lægger ind over sig selv.
Hvis nogen ønsker tungetalens gave, vil jeg naturligvis ikke fraråde det. Men jeg tager presset af dem ved at sige, at det kommer, måske mens jeg beder for dem, eller måske, mens de kører på motorvejen, moser kartofler eller under lovsangen. Sagen er at bede, tro, hvile og modtage.
Gør ikke mine observationer til Sauls rustning for en ung David. Hvis Gud har velsignet dig, når du bruger en slynge, så brug den.
Må Gud velsigne dig, så du begynder eller fortsætter med at arbejde sammen med Helligånden.
