Pinse på ny?

Det er pinse – men hvad betyder det for os i dag?
Det har vi nogle artikler om i dette pinse-nummer.
I mange år var jeg optaget af, hvem der havde ret, når det gjaldt Helligånden. Var det rigtigt, når lutheranerne og de andre traditionelle kirkesamfund sagde, at vi allerede havde fået Helligånden i dåben?
Eller var det pinsefolkene, der havde ret, når de sagde, at vi også skulle døbes med Helligånden, og at det ville vise sig i tungetale eller profetisk tale.
I dag siger jeg som Billy Graham: Just get it!
Det handler ikke så meget om, hvordan vi bærer os ad, men at vi får Helligånden ind i vores liv.
Det er nemlig Helligånden, der skal få os frelst igennem livet, og som kan give os den frimodighed og de kræfter, som vi ikke har i os selv.
Da jeg skulle skrive denne leder mindede Helligånden mig om Jesu lignelse om brudepigerne. Det er den, hvor de kloge sørger for at have olie (Helligånd) på lamperne, mens de dumme først skal hen til købmanden, da deres lys er gået ud. Og så kommer brudgommen (Jesus), mens de er på indkøb. Og de kommer ikke med til festen (Himlen).
Det er en dybt alvorlig advarsel om, hvad der sker, hvis vi ikke er fyldte af Helligånden: Vi går fortabt.
Mange kristne tror, at det med Helligånden ligesom er et ekstra krydderi. ”Det er noget, pinsefolk og karismatikkere går (unødigt) op i. Men jeg er ikke så avanceret eller moderne. Og det er jeg lidt stolt af.”
Men ifølge lignelsen er det en livsfarlig holdning.
I praksis glider vi baglæns, hvis vi ikke bliver ledt fremad. Hvis vores tro ikke lever og vokser, dør vi en åndelig død.Hvis vi ikke får olie fyldt på, går lyset ud.
Se dig omkring i samfundet: Mennesker, som engang var aktive kristne, måske endda født på ny, omvendt, fornyet, karismatiske osv. mister ofte troen. Måske var det på grund af tvivl, bitterhed, synd – eller bare skuffelse over sig selv?
Ofte retfærdiggør de sig med, at de (heldigvis) ikke er ”så fanatiske”, som visse andre. Ikke har samme oplevelser. Ikke er så stærke i troen, osv. Det lyder altsammen så fromt, men sandheden er, at vi er begyndt at visne.
Og det er netop i vores vissenhed, at Jesus tilbyder os Helligånden. Fordi vi alle har brug for en åndelig vejleder. Og fordi verden har brug for, at vi bliver tændt igen. Så vi bliver lys i en mørk verden. Det, vi ikke kan, det kan Helligånden.

Af redaktør Henri Nissen