Menighedsfakultetet bliver knyttet til verdens tredjestørste

Via det evangelikale teologiske netværk i Europa GBFE bliver menighedsfakultetets 40
bachelorstuderende tilføjet University of South Africas 400.000 studerende.Når Menighedsfakultetet (MF) til sommer optager sit 5. hold bachelorstuderende, bliver det i samarbejde med verdens tredjestørste universitet: University of South Africa (UNISA), der tæller 400.000 studerende.

Noget af det enorme universitet, som MF nu hører under.

Over for denne gigant fylder Menighedsfakultetet med omkring 40 bachelorstuderende ikke meget. Men det nye samarbejde er etableret via det evangelikale teologiske netværk: Gesellschaft für Bildung und Forschung in Europa (GBFE), hvor MF bliver den 9. medlemsorganisation.

Bevarer friheden

Den nye aftale løfter ikke blot bacheloruddannelsen ved Menighedsfakultetet op i en højere international klasse, men hjælper også til at gøre teologien mere relevant.
Fakultetsleder Jørn Henrik Olsen udtaler begejstret:
– Der er nu lagt op til et ambitiøst og visionært samarbejde med ledende teologiske fagfolk i UNISA, som blandt andre har fostret en af det 20 århundredes førende teologer, David Bosch, hvis bog: ”Transforming Mission” har haft stor betydning for missionstænkningen de seneste årtier. Med den nye aftale skruer vi op for teologiens relevans, bevarer vores frihed og teologiske identitet og ønsket om et øget internationalt samarbejde.

Vil tiltrække flere

– Vore studerende får med den nye samarbejdsaftale adgang til flere specialiserede bachelorstudier på UNISA, som igen giver adgang til kandidatuddannelser ved både danske og udenlandske universiteter.
Jørn Henrik Olsen forventer, at nyheden vil trække mange studerende til det kommende bachelorhold, som begynder 1. september.
Eva