FOR KVINDER
Nedtælling til ferie

De sidste uger har min 9-årige datter talt ned til sommerferien. Med forventningens lys i øjnene er hun nu nede på bare fire uger. Så er det afsted i sommerhus og tilbage til glade ferieminder fra sidste år.
Jeg kunne tidligere gå i baglås ved tanken om de mange forskellige forventninger i familien til den længe ventede ferie. Det var jo nærmest umuligt ikke at skuffe nogen. Og sommerferien var uden tvivl årets højdepunkt, så den skulle bare være god!
Nu har jeg med tiden lært, at de mindre vellykkede ferier også har deres plads i familiealbummet. Det er faktisk ofte dem, vi griner mest af, når vi snakker ferieminder.
Fx den ferie hvor vi havde lånt et sommerhus på Sjælland, men da vi efter timers kørsel og en færgetur ankom til huset, var nøglen ikke på det aftalte sted. Vi ledte og ledte, men uden held. Vi prøvede at ringe til ejeren, men ingen svarede. Så kørte vi hen på den lokale grill og ventede, spiste lidt, ringede igen (uden held) og ventede. Da dagen efterhånden lakkede mod enden var vi klar over, at vi måtte finde et andet herberg og kørte længere ind i landet. Men ingen af de kroer vi passerede havde plads, eller klokken var blevet så mange, at de havde lukket.
Tilsidst ringede vi til nogle, vi kendte lidt gennem missionsorganisationen, vi dengang arbejdede for, undskyldte det sene tidspunkt og håbede, at de forbarmede sig over os. Det gjorde de heldigvis, og næste dag fik vi fat i ejeren og nøglen og kom omsider ind i sommerhuset – kun et døgn forsinket. Måske ikke den perfekte start på en ferie, men en god mulighed for at lære børnene at tackle det uforudsete med godt humør (hvilket vi naturligvis gjorde!) Og nu er det et sjovt minde.
Der var også turen til Sverige, hvor vi havde lånt et lille charmerende svensk træhus. Desværre var jeg lidt stresset, så et par anfald med svimmelhed og galopperende hjerte, og jeg var sikker på, at jeg var døden nær. En aften to dage før vi skulle hjem blev jeg grebet en anelse af panik ved tanken om, hvor lang tid det ville tage en læge at finde vores lille hytte ude i skoven. Jeg ville hjem. Så mens jeg lå og var dårlig, pakkede min mand alle vores ting, gjorde huset rent, fik børn og bagage i bilen, og i nattens mulm og mørke kørte vi mod færgen. Jeg følte mig som en flygtning! Så snart billen trillede ned på dansk grund, fik jeg det meget bedre… Heller ikke så sjovt mens det stod på, men nu er det jo nærmest komisk.

Så mens nedtællingen til ferien er i gang, har jeg bestemt mig for at glæde mig over hver en feriedag, også selv om det hele ikke løber perfekt. Og skulle der indtræffe en katastrofe eller to, ja, så er det godt at vide, at vi har Gud med på rejsen – hvor den end går hen.

Af Lisbeth Thomsen
Redaktionssekretær