Himmelhunden går i kirke i USA

– Hvad ville himlen være uden hunde? spørger pastor Ann Bullis, som har taget konsekvensen og tilladt folk at tage hunde med til gudstjeneste i sin kirke i Wisconsin.

– Hunde kommer i himlen, og de er også velkomne i kirken, siger præsten i en amerikansk metodistkirke.

For nogle måneder siden spurgte et par medlemmer af menigheden, om de måtte tage hunden med til gudstjeneste i metodistkirken i Sheboygan. Og præsten kunne ikke se nogen grund til at sige nej, for hunde kommer også i himlen!

– For nogle folk i samfundet er hunden deres eneste familie-medlem, siger Louise Hansen, som var med til at bede om de hundevenlige gudstjenester.
– Det kan faktisk være angstprovokerende at komme ind i en ny kirke, men hvis du har dit kæledyr med, virker det som en is-bryder. Så kan folk føle sig bedre tilpas.
– Vi er en lille menighed, så vi støtter hinanden på alle måder. Når man har kældeyr, kommer man altid til at tale om dem. Og på den her måde kan vi dele glæden, siger Louise Hansen.
Det nye tiltag med hundevenlige gudstjenester har faktisk været med til at tredoble antallet af tobenede kirkegængere i metodistkirken i Sheboygan.

Coveret til singlen om Himmelhunden fra 1984.

Også danskere er optaget af spørgsmålet om, hvorvidt hunde kommer med i himlen. Det fremgår af, at Teddy Edelmanns gamle sang om ”Himmelhunden” fra 1984 stadig er meget populær. Sangen blev i sin tid oversat fra den svenske Änglehunden:

1. På en markedsplads,
hvor jeg var færdig med at spille,
stod jeg træt og kold bag scenen og slapped’ af,
da jeg hørte nogen mumle ganske stille,
og en mand med en lille hund så på mig og sa’:

Omkvæd:
Hej du spillemand, vil du sig’ mig med det samme
– og vær’ ærlig, for jeg mener hvert et ord -:
Når Vorherre slukker livets flamme, og man skal forlade denne jord,
må man ta’ hunden med sig ind i himlen? Den er sød og den har vær’t min bedste ven. Den er klog og fin,
og har lige vær’t i bad.
Hvis man må, du Spillemand, så bli’r jeg glad.

2. Jeg svared’ ham lidt kort,
da jeg sagde:
”Hør, en hund kommer nok i himlen, når den dør.”
Det var sent, og
jeg sku’ køre hjem.
Og da jeg satte i bilen,
tænkte jeg på manden igen.

3. For ham var sagen
jo så vigtig.
Han fortjente at
få et ærligt svar.
Men hvem kan mon
svare helt oprigtigt
på om hunde, der dør,
får plads hos himmelens far.