Månedens kulturinterview
Går totalt opstemt fra et godt kunstmuseum
Erik Linow
Organist, korleder
og billedkunstner
Hvilke kunstarter bruger du tid på – og hvorfor?
Det kan siges meget præcist: Musik, kunst og litteratur. Alle tre glæder og beriger meget.
Jeg kan lide mange slags musik, men er præget af uddannelse og profession som organist og korleder. Så den største kærlighed har jeg til den europæiske tradition, og det der i nutiden udspringer af den – jeg undgår ordet klassisk musik, det er alt, alt for indsnævrende. Jeg kommer sjældent i en koncertsal, men lytter til radio og cder – medens jeg kører bil er jeg faktisk mest nærværende og opmærksom i min lytten – og til plader og bånd, som mange i min alder også har. Eller jeg musicerer selv på orgel eller klaver, herunder i de kammerensembler, jeg er en del af. Vi laver en del kirkekoncerter og møder mange givende mennesker. I kirken arbejder jeg også med spændende musikere og ensembler, både rytmiske og klassiske, når vi fx med vore kor laver koncerter.
De sidste to år har maleriet fyldt rigtig meget, fordi jeg selv er begyndt at male. Jeg har bl.a. gået flere efterårssæsoner på Århus Kunstakademi og har også solgt en del malerier. Når min kone og jeg er på ferie, er noget af det vigtigste at komme på et godt kunstmuseum. Man går totalt opstemt og fortumlet derfra. Hvorfra denne fylde og glæde? Det må være, fordi kunst smitter, og de her omsatte gudgivne skaberevner tilfører én gode værdier.
Jeg har været lidt af en læsehest, indtil maleriet begyndte af fylde meget. Mange gange har jeg lagt en færdig læst bog til side og været fyldt af noget bogliv. Bøger kan forekomme mere virkelige end livet selv.
Hvilke kunstprodukter har betydet (eller betyder) mest for dig? Eller: Hvilke kunstprodukter ville du nødigst undvære?
Bonnards og Turners kunst ville jeg nødigt undvære. Et besøg sidste efterår på Chagall-museet i Nice med de kæmpestore bibelske motiver var også stærk kost.
Af de ca. 650 bogførte titler, jeg har læst – det er få i forhold til de store læsere – har jeg fx indenfor de sidste ti år læst disse to gange: Jean dOrmesson: Til Guds velbehag, Gail Godwin: Sin fars datter og Annie Proulx: Sidste nyt fra havnen (min yndlingsbog) – værdifulde ikke-kristne romaner, der kan anbefales.
Hvilke kristne bøger har betydet mest for dig?
I en lang periode i min ungdom satte Poul Hoffmans bøger et varigt aftryk på mig. Jeg har vel læst o. 30 af hans bøger, nogle to-tre gange. Samtidsromanerne Sangen om Maria, Møde på stranden og Jeanette har noget helt særligt over sig. Her som altid hos Hoffmann er der denne blanding af tid og evighed, Gudsrigets nærhed, Israels-kærlighed og kærligheden som jordisk-himmelsk. Skovgaard-Petersens Ungdommens Bog, burde læses af alle unge for dens idealistiske og karakterdannende kvaliteter. I 1944 var den kommet i 14 oplag! Tre små bøger genlæser jeg gerne. Ingrid Trobisch: At vandre alene, J. de Liefde: For intet (uddyber Jesus-ordene I har fået det for intet, giv det for intet) og afdøde biskop Vincent Lind: Mira. – Små letlæste bøger med god hverdagskristendom, indsigt og livsvisdom.
NJV
