Kerry: Fredsaftale om ni måneder
De genoptagne israelsk-palestinensiske fredsforhandlinger i Washington er nu på tredjedagen, og det synes, som om de forløber ret godt og om kort tid vil fortsætte i Mellemøsten.
Der er imidlertid stadig megen skepsis til, om det denne gange vil lykkes de to parter at nå til målet, men der fornemmes en vis optimisme.
I en pause under forhandlingerne mødtes de to grupper med præsident Barack Obama , som gav udtryk for sin personlige støtte til “endelige” forhandlinger. Obama gav stødet til en genoptagelse af forhandlingerne under sit nylige besøg i Mellemøsten, og han gav opgaven videre til udenrigsminister John Kerry, som det er lykkedes at bringe parterne sammen.
På en pressekonference i udenrigsministeriet gav Kerry udtryk for, at han sigter mod en fredsaftale i løbet af ni måneder.
Der var ikke meget spil for galleriet på pressemødet, og talerne var korte og sobre. Intet fyrværkeri, glædesudbrud eller bombastiske erklæringer, som det har været tilfældet ved
lignende begivenheder i de sidste 20 år.
Den palestinensiske forhandlingschef, Saeb Erekat, der plejer at give lange, opildnende taler, talte i blot to minutter. Han gik lige til sagen ved at sige, at palestinenserne blot kan nyde godt af disse forhandlinger, idet det, de ønsker, er en uafhængig stat.
Den israelske forhandlingschef, justitsminister Tzipi Livni, talte om realisme, ustabilitet i Mellemøsten, sikkerhedsbehov, betydningen af ikke at være naiv – og blot til sidst brugte hun ordet håb. Kerry sagde, a han virkelig mener, at det er muligt at nå til en løsning i løbet af ni måneder.
Måske var det ikke kløgtigt af ham at sætte en tidsramme, for det kan give falske håb og måske blive misbrugt.
Alle nøgleanliggender vil komme på bordet under forhandlingerne – grænserne for en palæstinensisk stat, sikkerheds-arrangementer krævet af Israel, flygtninge, bosættelser og vand.
Palæstinenserne vil afstå fra deres ønske om blot at drøfte sikkerhed og grænser. De vil heller ikke bringe Israel-anliggendet op i FN i næste måned. Palæstinenserne ønsker, a
Koldt vand i blodett grænser skal drøftes først, mens israelerne ønsker, at sikkerhed skal være øverst på dagsordenen.
En fremtræden
de amerikansk politisk sagkyndig, Aaron David Miller, tidligere rådgiver og forhandler for det amerikanske udenrigsministerium, har slået koldt vand i blodet hos dem, der er begyndt at se for optimistisk på forhandlingernes genoptagelse. .
Han skriver i et indlæg idag i den store avis “International Herald Tribune”, at USA nu står over for umådelige udfordringer.
– Lige nu er der n
æsten ingen chancer for at opnå en konflikt-afsluttende aftale, skriver han. Men ved at presse israelere og palestinensere tilbage til bordet, har USA påtaget sig ansvaret for at producere en sådan aftale. Først og fremmest må amerikanerne sænke forventningerne og finde et realistisk fokus for forhandlingerne. Dette indebærer at presse for en aftale om grænser og sikkerhed – uden at udelukke drøftelser om Jerusalem og flygtninge.
Heksebryg
Miller skriver:
– Mange har spurgt, hvorfor Kerry fokuserer på det israelsk-palestinensiske anliggender, mens Syrien er i borgerkrig, Egypten i politisk krise og Iran udvikler atomvåben-kapacitet. At forhandle om denne konflikt først synes ikke at være nøglen til stabilitet i Mellemøsten. Men det israelsk-palæstineniske problem er en heksebryg og altid dynamisk. En konflikt-afsluttende aftale er måske ikke mulig nu, men uden troværdige forhandlinger vil situationen blot blive yderligere forværret..
Videre hedder det:
– For Israel vil fraværet af seriøse forhandlinger øge dets isolation og udelukke håbet om en løsning, som vil kunne sikre dets værdier som en demokratisk jødisk stat. Palæstinenserne vil blive yderligere polariserede og krænkede. De vil finde veje til at udfordre besættelsen og opildne Hamas og andre islamister til at angribe Israel med stadigt stærkere våben
.