Israel løslader yderligere palæstinensiske fanger
Israel vil løslade yderligere 25 palæstinensiske fanger som andet led i en aftale om frigivelse af sådanne fanger over fire omgange.
Samtidig hermed ventes boligministeriet at offentliggøre licitationstilbud på opførelse af hundreder af lejligheder på Vestbred-området.
Licitationerne er for opførelse af boliger i de større bosættelsesblokke og Øst-Jerusalem.
På sit møde med udenrigsminister John Kerry i Rom i onsdags orienterede statsminister Benjamin Netanyahu den amerikanske udenrigsminister om byggeplanerne.
Også palæstinenserne er blevet underrettet om projektet.
Netanyahu håber, at offentliggørelsen af licitationen vil kunne afbøde de protester mod at frisætte fangerne, som ventes fremsat fra højresiden. Flere nylige episoder, hvorunder israelere er blevet dræbt eller såret under Vestbred-angreb, har intensiveret oppositionen i regeringen mod en fangeløsladelse.