Tamt mesterværk

Michael Gungor Band havde i 2007 en rock’et lyd. I 2010 blev bandet til Gungor, og med navneskiftet kom et mere folk’et og drømmende udtryk, som blev helt tydeligt på seneste studie album “Ghost upon the earth”

Dermed var forventningen om endnu et smukt og simpelt Gungor-album lagt. Men på ’I Am Mountain’ bliver der igen skiftet gear, og vi bliver ført rundt i både country, pop, og til tider lyder Gungor både som Daft Punk og Queen.
Der skal ikke herske tvivl om, at Gungor musikalsk set er noget af det allermest interessante lige nu. Uanset hvilken musikalsk indgangsvinkel de vælger at bruge, lyder det, som om de er fuldstændigt hjemme.
Det er imponerende og vidner om et helt særligt overskud, og det bliver aldrig uinteressant, tværtimod bliver man spændt på, hvordan hvert enkelt nummer overrasker, og det er muligt at opdage nye detaljer og finesser selv efter mange gennemlytninger.
Gungor har aldrig lydt bedre eller mere interessant. ’I Am Mountain’ er et musikalsk mesterværk. Når det er sagt, så er det lyriske univers meget svært at blive lukket ind i. Gungor har tidligere haft smukke og klare tekster, især på ’Ghost upon the earth’, hvor teksterne kronologisk starter ved skabelsen og slutter ved håbet om livet sammen med Gud.
Men på I Am Mountain er det meget svært at få øje på, hvad Gungor har på hjerte. Er man ikke klar over, at medlemmerne af Gungor er kristne, er der ikke noget i teksterne på dette album, som afslører det. Dette stritter desværre i den forkerte retning. Forventningen om at Gungor igen satte ualmindeligt smukke toner til en hyldst af deres skaber og frelser, bliver desværre slet ikke indfriet. Istedet står man tilbage med et fantastisk vellydende album, som ikke rigtigt vil dets tilhørere noget.
Torben Schmidt