Tak for et godt grin…

Min veninde er en af den slags mennesker, som den ene gang efter den anden finder sig selv i en ganske morsom situation. I tillæg til det forstår hun at genfortælle episoderne, så jeg i årenes løb har fået mange gode grin. En af dem får I her:

Det var kort tid før hendes bryllup, da min veninde sammen med sin søster var på indkøb i et varehus, hvor hun bl.a. skulle købe de helt rigtige nylonstrømpebukser til den store dag. Heldet var med hende – der var lige et par af den rigtige model og i rigtig størrelse tilbage. Hun shoppede veltilfreds videre og stilede til sidst mod kassen. Men da hun skulle pakke de forskellige varer ned, efter de var kørt igennem kasseapperatet, var nylonstrømperne forsvundet.
– Hvad har du gjort af nylonstrømperne, spurgte hun anklagende kassedamen. Kassedamen var sikker på, at hun havde kørt dem igennem kassen sammen med de andre varer, og mens de diskuterede dette, voksede køen af utålmodige mennesker sig længere og længere. Da tog min veninde til sidst et ekstra tjek i sin taske og opdagede flovt, at hun havde lagt strømpebukserne ned i tasken for at sikre sig, at der ikke skete noget med dem.
– Ups, sagde hun flovt, og sammen med ”p” i ups, fløj hendes tyggegummi ud af hendes mund og landede på kassedamens skulder.
– Undskyld, sagde hun (endnu mere flov), rakte hånden frem, tog tyggegummiet af kassedamens skulder og tilbage i munden…

Det skulle være videnskabelig bevist, at latter har sundhedsgavnlig effekt, idet latter øger niveauet af endorfiner, som er kroppens naturlige smertestiller. Så skulle du selv i et pinligt øjeblik have givet anledning til latter, har du virkelig gjort en god gerning. Personligt bryder jeg mig bestemt ikke om at blive til grin eller dumme mig offentligt og undgår det så vidt muligt, men jeg takker Gud for, at der findes mennesker som min veninde, som endda glædeligt fortæller om sine jævnlige uheldige episoder.
”Et glad hjerte giver en sund krop, nedtrykthed dræner ens livsmod.”
Ordsprogenes bog, kap. 17:22.