Betlehemsstjernen viser at Jesus er enestående

Troen på Jesus er ikke bare én ud af mange religioner. Selv vores kalender, astronomien og stjernebillederne fortæller om, da Jesus Kristus blev født… Han er enestående i verdens historie.

Selv om julen i vores materialistiske tid er blevet kemisk renset for åndeligt indhold, så kan det ikke skjules i julen: Jesus er det vigtigste, der er sket i verdenshistorien.

I alle kirker og i vores gamle julesalmer mindes vi om verdens vigtigste begivenhed.
Vi behøver blot at tænke på årstallet for at vide, at det nu er ca. 2013 år siden, at Jesus blev født. Selv tidsregningen er indrettet efter denne helt skelsættende begivenhed.
Alle andre historiske holdepunkter blev mindre vigtige, da Jesus kom til verden.

En ukuelig tro

Evangeliet om Jesus bredte sig i løbet af kun et par generationer til hele den daværende kendte verden – og fik det brutale romerske verdensrige til at bryde sammen.
Uanset hvor mange totalitære regimer, der siden har forfulgt kirken, så har man aldrig kunnet udrydde troen. Tværtimod – jo mere, man forfølger de kristne, des flere bliver der!

Stadig flere kristne

Kristendommen er heller ikke i tilbagegang, som vi ofte tror i Vesten. Selv i det kommunistiske Kina er ca. 10 pct. nu kristne – trods forfølgelser.
Ca. 33% af verdens godt 7 mia. er kristne. Men i dag bor 75 % af verdens kristne i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika.
I Vesten er mange kun kristne af navn og har ikke en levende tro. Men selv når man kun regner dem med, der personligt bekender sig som kristne, så er det stadig ca. en halv milliard mennesker!
Du er ikke alene, hvis du også tror på Jesus…

Historisk begivenhed

Ofte fremstilles det i Vesten, som om man knapt nok ved, om Jesus har levet. Men det er helt skævt.
Jesu liv og betydning er bevidnet gennem over 24.000 oldtidsmanuskripter! Heraf 5.000 komplette manus af Ny Testamente på græsk og 10.000 på latin, samt 9.300 på andre sprog fra de første ca. 300 år efter Kristus.
Til sammenligning findes der kun 30 kopier af Platons skrifter, kun 9 af Josephus’ værk om den jødiske krig og 8 kopier af Herodots manuskripter. Cæsars galliske krige, som alle historikere anerkender, kender vi kun fra 10 kopier.
Jesus er også omtalt i historikeren Josephus’ skrifter.
Enhver påstand om, at Jesus ikke har levet, eller at Ny Testamentes bøger skulle være forfalskede, holder ikke.
Ny Testamente er en troværdig kilde. Og ganske enestående i verdenshistorien.

Stjernerne fortæller

Selv stjernerne fortæller om Jesus! Det var ikke tilfældigt, at de ”vise mænd” fra Østen dukkede op i den lille flække Betlehem.
Den mærkelige stjerne, som der fortælles om i Mattæus-evangeliet i forbindelse med Jesu fødsel, er mere end et eventyr. Den var der!
Med computerprogrammer kan man nemlig nu skrue stjernehimlen tilbage og se, at der netop omkring Jesu fødsel var en hel række af specielle konjunktioner (dvs. at to eller flere planeter kom tæt på hinanden – set fra jorden).
Der findes flere teorier om, hvilken af disse konjunktioner, der var Betlehemsstjernen.
De fleste forskere er i dag enige om, at den store stjerne må have været, da Venus, Jupiter og Regulus flere gange omkring år 3-2 f. Kr. var så tæt sammen, at de så ud som én mægtig stjerne. (Når det ikke var år 0 skyldes det, at der senere gik uorden i kalendersystemet.)
Det har været så stor en astronomisk begivenhed, at det har blæst turbanen af datidens astrologer!
At det foregik i Løvens stjernebillede forklarer, hvorfor ”de vise mænd” dukker op i jødernes land og ikke i Rom.
Løven er Judas stjernebillede. (Judas Løve – se fx 1. Mosebog 49,9 eller Hoseas bog 5,13).
Judas stamme boede i den sydlige del af Israel, hvor Jerusalem ligger. Derfra blev de vise mænd af skriftkloge ledt videre til det nærliggende Betlehem – for det var dér, Messias ifølge Gamle Testamente skulle fødes. (Mikas bog 5,1-8).

Mange ledetråde

Østens vise mænd var astrologisk kyndige, fremgår det, og derfor har de også kendt til de ledetråde til en Messias-skikkelse, der findes i alle de gamle stjernetegn.
Desværre kan vi ikke her beskrive alle detaljer. Men det er ret påfaldende, hvor meget tegnenes symboler og navne ligner Bibelens profetier. Det kan ikke være tilfældigt.
Hvad enten de vise mænd fra Østen var astrologer, magi’er eller Zarathustra-præster, så har det haft en speciel stor betydning for dem, at det var de to stærkest lysende planeter, Jupiter og Venus, der mødtes i nærheden af Regulus i Løvens tegn.

Kongernes konge og Himmeldronningen

Jupiter er nemlig fra ældgammel tid blevet betragtet som Konge-planeten (gudernes gud) pga. størrelsen set fra jorden. Venus kaldes den lysende morgenstjerne i Bibelen og forbindes i astrologien med modergudinden – Isthar hos babylonerne, Isis hos egypterne, den nordiske Freja, den græske Aphrodite, osv. Altså en meget vigtig stjerne/gudinde for alle – og forbilledet var formentlig Noas hustru, som blev moder til alle folk.
For datidens astrologer betød mødet mellem Jupiter og Venus, at gudernes Gud ville forene sig med Himmeldronningen – og at Jomfruen ville blive med barn. Og dette specielle barn skulle ifølge stjernebillederne være både gud og menneske. En helt, som frelser den lænkede kvinde fra uhyret ved selv at blive såret og hugget i hælen… Alle disse billeder er kendt fra de gamle stjernetegn, før astrologien kørte af sporet.

Stjernen stod stille!

Astronomiske computerprogrammer viser, at Jupiter og Venus mødtes første gang d. 12. august år 3 f. Kr. Derefter kom Jupiter den 14. september i konjunktion med Regulus, en anden kongestjerne. Jupiter fortsatte så forbi Regulus, men standsede – „stjernen stod stille“ skriver Mattæus (2,9) – for derefter at gå tilbage og passere Regulus igen den 17. februar år 2 og endelig en tredje gang den 8. maj.
En bemærkelsesværdig sløjfeformet bevægelse!
Og så kommer det helt store show, da både Jupiter, Venus og Regulus igen mødes med en minimal afstand (nemlig 3/60 grad, månens diameter er til sammenligning ½ grad.) Det sker præcis kl. 20.02 den 17. juni år 2 f.Kr.
De to planeter har set ud som én mægtig lysende stjerne på aftenhimlen. Hvis vismændene befandt sig på vej fra Jerusalem øst for Betlehem, mens den tredobbelte stjerne viste sig på aftenhimlen i vest, så kan det bogstaveligt talt have set ud, som om stjernen stod over byen og stalden, hvor jomfru Maria fødte Jesus-barnet!
„Da de så stjernen, var deres glæde meget stor“, skriver Mattæus (2,10). Det forstår man. Det har været deres livs oplevelse og bekræftelse.
De vise astrologer har kunnet rejse tilfredse hjem og fortælle om en ny verdenshersker – og få generationer senere var troen på Jesus også kommet til deres Irak, Iran eller Indien.

Svar til dem, der ikke søgte

Stjernernes dans, som fik Østens hedenske astrologer til at søge efter Jesus, er et vidunderligt eksempel på, at Gud rækker ud til alle.
Gud er ikke blot en lokal gud for jøderne, selv om de var hans udvalgte folk, som havde indgået en pagt med Gud. Nej: „Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig,“ står der i Esajas bog kap. 65.
Astrologi som religion advares der imod i Bibelen. Og med god grund, for kanaanæerne m.fl. ofrede små børn i deres astrologi.
Stjernerne skal ikke dyrkes – og de skal heller ikke styre vores liv via horoskoper. De er kun tegn, fortæller Bibelen.
Tænk, at Betlehems-stjernen fra tidernes morgen var fastlagt i stjernernes baner som et tegn. I „tidens fylde“ kunne også den bekræfte, at Jesus var verdens frelser.
Han var Judas Løve, og han var også barnet i Jomfruens stjernebillede.
Ja, alle stjernetegnene fortæller i virkeligheden bibelhistorie om Jesus – selv om de var kendt allerede på Jobs tid – formentlig over 2.000 år før Kristus.

Historiens centrum

Alt dette viser os, at Jesus ikke blot var en stor profet og filosof. Nej, han var forudsagt i årtusinder. Ikke blot i Gamle Testamentes skrifter, men også i andre folks skrifter og i stjernetegn, som var fælles for alle de gamle kulturer.
Jesus er det vigtigste, der er sket i verdenshistorien. Han er Guds svar til alle dem, der spørger om en mening med livet i vores materialistiske og ateistiske tid. Han er ”vejen, sandheden og livet”.
Han er ethvert menneskes mulighed for at få tilgivelse – og evigt liv efter døden. Selv om vi ikke har fortjent det, tager Gud imod os, når vi bare tror på hans udvalgte og udsendte – Jesus Kristus.