Nej til multireligiøse bederum

HB-medlem Michael Jensen uddyber, hvorfor han er imod, at der indrettes multireligiøse bederum på sygehuse. Fire medlemmer af Kristendemokraternes hovedbestyrelse har protesteret imod, at der indrettes multi-religiøse bederum på hospitalerne. 

Du rejser dig af sygesengen og går ned til det lille kapel på sygehuset. Normalt er det kun indrettet med crucifix og altertavle. Men her er der desuden en statue af Brahma, Vishnu og Shiva, en davidsstjerne og en Buddha-figur foruden islamisk ornamentik, og ved siden af dig sidder en inder, en egypter og en thailænder og dyrker hver deres religion.

Dette gnostiske Utopia lyder spøjst, men kan blive virkelighed på de danske sygehuse i fremtiden. Dog ikke hvis det står til Michael Jensen og tre andre medlemmer af KDs hovedbestyrelse. De andre er Henrik Howardsen, Stig Christensen og Bjørn Suadicani.
De vil bevare det rent kristne bederum.

På vej i Esbjerg

På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg barsler man i år med et religiøst rum, hvor udsmykningen kan udskiftes, og lignende tanker har man i forbindelse med bygningen af det nye supersygehus i Åbenrå.
Men de fire kristendemokrater peger på Grundloven fra 1953. Her står der nemlig, at ”den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”, og at ”denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige”.
– Sådan er det bare! Selvfølgelig gælder Grundloven.
Formuleringen dækker ikke kun over økonomisk understøttelse. Kirken og kristendommen skal understøttes som institution og som den danske befolknings religiøse tro, siger HB-medlem Michael Jensen, Svendborg.
– Nogle kirkefolk ser muligheder i kunst med en diskret kristen symbolik som alternativ – kunne det være en mulighed?
– Nej, det handler om livssyn, værdier og ikke mindst religiøse følelser. Det støder mine og mange andre kristne, hvis kors og salmebøger m.m. er noget, man ”efter behov” triller ind og ud af et lokale efter behov. De skal være permanent til stede. Ikke mindst for den syge eller pårørende, som i en svær stund på sygehuset opsøger Gud for at finde trøst og ny styrke.
At man på et sygehus kan have religionsneutrale – og dermed afkristnede rum – strider mod grundloven, der giver den luthersk-kristne tro en førsteret i det danske samfund.
– I forhold til andre trosretninger er KD og jeg skarpe fortalere for religionsfriheden.
Vi siger bare, at den lutherske kristne kirke er det danske folks og den danske nationale kirkes. Den skal behandles herefter, og det giver kristendommen er særlig fortrinsstilling. Det er den, Kristendemokraterne vil forsvare med næb og kløer, siger Michael Jensen.

– Skal folkekirkens fortrinsstilling i grundlovens § 4 også omfatte fængsler og lufthavne?

– Nej, KD er ikke et parti, der forlanger ophængning af kors og uddeling af bibler til alle i vores lufthavne, fastslår Michael Jensen.
– Kristendommens kerne er det personlige forhold mellem menneske og Gud. Vi tror ikke på, at man bliver en bedre kristen af at se på kors i offentlige lokaler eller ved at påbyde befolkningen at udføre visse faste kristne ritualer.
Kristendommen er den diametrale modsætning til islam som en lovreligion med detaljerede lister over handlinger, der skal udføres for at komme i paradiset. Men KD er et politisk parti – ikke en missionsvirksomhed. Vi kunne aldrig finde på at lovgive om, at Gud skal tilbedes. Men vi vil meget gerne lovgive om gode rammer for den personlige udfoldelse af kristendommen i Danmark.
– KD ønsker som parti, at folkekirkens forhold afklares ved lov. Vi har ikke brug for politikere og især en kirkeminister til at bestemme over den rette forkyndelse og kirkens ritualer, siger HB-medlem Michael Jensen, Svendborg.
– Som udgangspunkt mener KD, at folkekirken derfor skal have en form for kirkeråd. Men ikke et råd, der topstyrer folkekirken, så der ikke er plads til sogne og præster, der holder kirke på en lidt anderledes måde, end biskoppen lige netop mener.
– Hvad mener du om den svenske model med adskillelse af kirke og stat? Kunne den ligge til grund for en grundlovsændring?
– Nu handler denne sag om konkrete forhold på især de nye danske supersygehuse. Det har intet med en ændring af grundloven af gøre. Grundloven kan og skal iøvrigt ikke ændres. Det er heldigvis nærmest umuligt, og det er stort set kun noget ældre, afdankede politikere taler om i deres fine ”skåltaler”.
Med hensyn til den tidligere svenske statskirke, så er den i frit fald, når det gælder medlemmer, dåb, konfirmationer osv. Under navnet ”Svenska Kyrkan” har kirken udviklet sig til en interesseorganisation, der udtaler sig vidt og bredt om alle mulige politisk korrekte emner, men som lader de farlige ting ligge. Farligt er i den forbindelse den klare forkyndelse af evangeliet, de faste teologiske standpunkter og missionen over for svenske indvandrere. Det holder Svenska Kyrkan sig fra, og den slags finder jeg skræmmende. Må noget lignende aldrig ske i Danmark! siger Michael Jensen.
– For egen regning vil jeg gerne beholde den rummelige folkekirkeordning, vi nu har. Gerne med en mere decentral struktur, hvor de enkelte sogne opnår en status, der ligner fri- eller valgmenighederne.
– Tror du, at en buddhist eller hinduist vil dyrke sin tro i et kristent udsmykket lokale?
– Jeg kender ingen buddhister eller hinduister, men det er mit indtryk, at det er meget fredelige mennesker. Et meget stort flertal af muslimer respekterer også Jesus som en profet. Det er absolut ikke det samme som Guds søn for os kristne, men det betyder dog, at rigtig mange danske muslimer ikke lider af en særlig ”kors-kvababbelse”.
Problemet med et kors på væggen indskrænker sig reelt nok kun til nogle ganske få intolerante ateister, der dyrker deres verdensopfattelse som en slags erstatning for en religion. De må så henvises til en opholdsstue eller lignende et andet sted på sygehuset.
– Mener du, at religion skal fylde mere i samfundet?
– Jeg og KD har intet imod, at religion fylder noget mere i vores samfund. Det gør kristendommen allerede for masser af danskere, selv om vi i høj grad har tradition for at gøre det til en personlig sag, man ikke fortæller vidt og bredt om på fx sin arbejdsplads eller blandt mennesker, man møder.
Kristendommen er med i danskernes hverdag, det er der intet mærkeligt i, og det skal samfundet ikke ”skubbe ind under et gulvtæppe”. Det skal vi heller ikke gøre af angst for at støde andre trosretninger – og slet ikke for at støde nogle sekteriske ateister.
Vi siger bare, at den lutherske kristne kirke er det danske folks og den danske nationale kirke. Den skal behandles herefter, og det giver kristendommen er særlig fortrinsstilling. Det er den, Kristendemokraterne vil forsvare med næb og kløer.