Troens kraft er Jesus

Mange kristne tror, at de har brug for mere tro. Med tro mener de da: En stærk vished om, at de vil få det, de beder Gud om.

De tror, at årsagen til manglende bønnehørelse er, at de ikke har en stærk nok ”tro” på, at Gud vil svare dem.

En levende tro

Disciplene havde tro, selvom det kun var en lille tro (Luk. 12,28; Matt. 6,30; 8,26; 14,31; 16,8). Men læg mærke til, hvad Jesus siger om troen. Det er ikke først og fremmest kvantiteten af tro, det kommer an på, men snarere dens kvalitet: Et sennepsfrø er levende – i modsætning til fx et sandkorn. Altså: Hvis disciplene har levende tro, kan de gøre underet med morbærtræet.
Men hvad er det så for en tro, Jesus her taler om – den tro, som virker undere? Mener Jesus, at hvis man bare tror stærkt nok på bønhørelsen, så vil man også rent faktisk blive bønhørt? Er det mon det, han mener, når han siger: ”Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det.” (Mark. 11,24)?
Iflg. Guds Ord er vished ikke altid en vished fra Gud: ”Og nu I, som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge’ … I skulle hellere sige: ’Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.’” (Jak. 4,13.15). Og omvendt er der flere eksempler, hvor kristne ikke har haft denne stærke vished, men alligevel har fået svar på deres bøn. Det gælder fx Zakarias (Luk. 1,20) og de kristne, som bad for Peter, da han sad i fængsel (Ap.G. 12,1-17).

En vished skabt af Gud

Når Jesus taler om vished om bønhørelse, er det ikke en menneskeskabt vished, men en vished, som Gud skaber gennem sit ord og sine løfter, ligesom Abraham, der trods tvivl blev styrket i troen og bønhørt (Rom. 4,20-21). Hvis Gud har sagt, at han vil gøre noget, så må du også tro, at han pga. Jesus vil gøre det. Da kan du bede til ham i vished om, at han også vil give dig det (se 1. Joh 5,14). Og da ”ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om” (1. Joh. 5,15. Sml. Mark. 11,24). Men forsøger du at opbygge en vished, som ikke hviler på Guds løfter, må du ikke regne med bønhørelse (Jak. 4,3).
Derfor siger Jesus også i fortsættelsen af dagens tekst, at vi kristne skal gøre ”alt det, [vi] har fået besked på” (Luk. 17,10). Når vi beder efter hans vilje og i Jesu navn, da ved vi, at han vil høre bønnen (1. Joh. 3,21-22).

En stor tro

Jesus siger kun om to mennesker, at de har en stor tro: Kvinden, der har en besat datter (Matt 15,28) og officeren, der har en syg tjener (Luk 7,9). Det, Jesus fremhæver, er ikke deres stærke trosvished. Men begge erkender de deres egen ringhed over for Jesus og sætter al deres lid til, at Jesus kan frelse dem, hvis han vil.

Det samme siger Jesus også: At vi, som tjener ham, skal anse os selv som ”unyttige tjenere”. Det siger han ikke, fordi han ikke elsker os, men fordi vi i os selv virkelig er unyttige syndere, som alene i Jesus er retfærdige og har adgang til Gud, som gerne vil svare vores bøn, når vi beder på grundlag af hans Ord (Ef. 3,12; Hebr. 4,16. 10,19). Som Daniel bad: ”Det er ikke vore retfærdige gerninger, der får os til at trygle dig, men din store barmhjertighed” (Dan. 9,18).
Hvorfor hører han din bøn? På grund af din tro? Nej! Alene på grund af Jesus. Hvad er troens kraft? Troens kraft er Jesus – ikke troen.

Luk. 17:5-10

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Om tro og lydighed
5Apostlene sagde nu til Jesus: »Giv os mere tro!«
6Jesus svarede: »Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‘Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.
7Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‘Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’ 8Nej, han siger: ‘Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’ 9Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?
10På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‘Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’«