Et godt digt er som en god fond

Månedens kulturinterview med Lene Trap-Lind Forlagschef Bibelselskabets Forlag

Hvilke kunstarter bruger du tid på – og hvorfor?
Litteratur, billedkunst og musik – de første to er jo noget, der kræver, at man har nogle ledige timer til rådighed, men når jeg har tid, er der ikke noget bedre end at fordybe mig i en god roman eller tilbringe lørdagen på kunstmuseum. Jeg har læst kunsthistorie på universitetet, og dengang så man jo stort set alle nye udstillinger i omegnen. I dag når jeg slet ikke det hele, men følger med så godt som muligt og elsker også at tage min lille søn med på mindre udstillinger – fx har vi lige set sne-udstillingen på Gl. Holtegaard.
Musikken derimod er jo genial både, når der skal vaskes op og laves mad. Jeg hører musik fra mange forskellige genrer, både klassisk, jazz og pop/rock, alt efter humør og situation, men især holder jeg meget af de skandinaviske ”troubadourer” som norske Thomas Dybdahl, svenske Oscar Danielson, bandet Bo Kaspers Orkester og også færøske Teitur. Den dér melankoli, der ligger som en grundtone i deres tekster og melodier, og som jeg tror udspringer af den nordiske natur med mørke vintermåneder og store skove og vidder, rører mig meget. Det er både smukt, poetisk og meditativt.
Jeg kan også rigtig godt lide at komme til koncert med netop disse kunstnere, ikke mindst på de små og intime spillesteder, for musik gør sig jo næsten altid godt live.
Og jeg synger også ret meget live derhjemme med min søn, som også elsker musik – mindst et par gange om dagen. 🙂

Hvilke kunstprodukter har betydet (eller betyder) mest for dig? Eller: Hvilke kunstprodukter ville du nødigst undvære?
Inden for litteraturen har poesien en meget stor plads hos mig. Som teenager blev jeg grebet af Piet Heins finurlige leg med ord i hans ”gruk”, og da min morfar engang for mange, mange år siden læste sit yndlingsdigt, J.P. Jacobsens ”Stemninger I”, for mig, var det med til at grundlægge min forkærlighed for poesien – ligesom noget af den poesi, der findes i Bibelen, var.
I gymnasiet havde jeg en meget dygtig – og skrap! – engelsklærer. Hun præsenterede os for de engelske romantikere, og siden da har John Keats’ digt ”Bright Star” være et digt, jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg kan det udenad – det er så smukt. Også nutidige digtere som Einar Már Gudmundsson og vores egen Søren Ulrik Thomsen hører til blandt mine store favoritter.
Jeg synes, man i poesien finder ind til kernen i sproget; det er fascinerende, hvor meget, man kan udtrykke, med så lidt – så få ord. Et godt digt er som en rigtig god fond, indkogt af de bedste råvarer: koncentreret og fuld af kraft, – en kraft, som folder sig ud, når man tager den i brug.
Og nu, hvor jeg har en lille søn på bare et par år, er der ikke altid megen tid til overs til lange romaner, så også i den sammenhæng er digte ret geniale: Man tager lige sådan et skønt sprogbolsje, og det kan man så gå og tygge på et godt stykke tid.

Hvilke kristne bøger har betydet mest for dig?

Jamen, det er helt klart Bibelen. Den er i enhver henseende referenceværket for mig. Også repræsenteret i de gode, genfortalte udgaver – for Bibelens ord og historier må genfortælles og formidles til enhver tid, som Bjarne Reuter fx netop har gjort det i ”Bogen” for nylig og dermed været med til at åbne Bibelen, også for nye læsere.
Nu, hvor jeg har en lille dreng, spiller den gode børnelitteratur – og den er der meget af! – jo en væsentlig rolle i min dagligdag og dermed selvfølgelig også børnebiblerne og de genfortalte bibelhistorier. Og det er jo skønt at se, hvordan alle disse store, vigtige fortællinger kan fænge og fortælles til helt små børn samtidig med, at højtlæsning for ens barn er fantastisk hyggeligt.
NJV