Frelsen kommer fra Gud

Vi må gøre op med den negative frelsesforkyndelse, for den er ensidig, overfladisk og i sin simpleste form fordrejet.

Centrale kristne begreber står for skud i disse dage. Biskopper vægrer sig ved at bruge ordene omvendelse og mission. I norske medier debatteres dom og helvede for fuld udblæsning netop nu. Også i Udfordringen er en debat om frelse blusset op.

Alle religioner handler dybest set om frelse. De østlige handler om, at meditation og legemsøvelser kan give en højere bevidsthed væk fra verdens dårligdomme. De mellemøstlige handler om, at lydighed mod Guds bud måske kan gøre os acceptable for Gud. Lige med undtagelse af kristendommen. Det unikke ved kristendommen er nemlig, at Gud selv frelser mennesker ved at ofre sig.

Se frelsen fra Guds side

Der lægges for tiden meget vægt på, hvad vi mennesker skal gøre for at blive frelst. Ja, vi skal vende om, ja, vi skal tro, ja, vi skal døbes, ja, vi skal følge Jesus! Men jeg vil da meget hellere beskæftige mig med selve frelsen og – ikke mindst – dens ophav: GUD. For der havde ikke været frelse uden en frelser.
Gud er lidenskabelig. Derfor skabte han. Derfor søger han fællesskab med mennesker. Og derfor ofrer han alt – selv sin egen søn – for at frelse mennesker. Frelse er essensen af Guds natur, fordi kærligheden er det. Og kærlighed er lidenskab.
Vi skal huske at få det hele med, når vi snakker om frelse. På Bibelens to grundsprog, hebraisk og græsk, betyder frelse, ”at redde, udfri, genoprette, helbrede”. Frelsen er således ikke kun at blive frelst fra fortabelse. Vi er også frelst til evigt liv, som Jesus beder i Johannes 17:3: ”Dette er det evige liv, at de må kende dig, den eneste sande Gud, og ham som du har sendt, Jesus Kristus!”

Opgør med negativ forkyndelse

Vi må gøre op med den negative frelsesforkyndelse, for den er ensidig, overfladisk og i sin simpleste form fordrejet. Og negativ bliver den, når menneskets reaktion på Guds tilbud bliver det primære, og Gud i den forbindelse reduceres til en frelsesautomat, der blot udløser frelse, når vi reagerer korrekt.
Jeg må reagere på alle ansatser til at gøre Gud mindre end han er, mindre mægtig, hellig og kærlig, end han er. ”Gud er Gud, om hvert et land lå øde, Gud er Gud, om alle mand lå døde”, som vi synger i en salme. Det unikke ved kristendommen er, at frelsen kommer fra Gud gennem Jesu offer på korset, og at frelsen modtages som en nådegave, helt gratis og ligetil af alle, som vi tage imod.
Frelsens vej er så enkel, at selv børn kan tage imod den. Vi stoler derfor på Gud for vores frelse, ikke på vores egen evne til at tro, omvende os eller modtage Helligånden. Der havde slet ikke været en gave, hvis der ikke havde været en giver. Der havde ikke været en frelse, hvis der ikke havde været en frelser. Vi havde ikke en gang kunnet elske, hvis ikke Gud havde elsket os først.
Gud er mere barmhjertig end nogen mennesker, inklusive mig selv, kan drømme. Hans kærlighed driver ham til at frelse mennesker – for enhver pris.