Frygt ikke!

Iben Thranholm, teolog og journalist, opfordrer kristne til at søge den personlige relation til Jesus. Og tale åbent om de overnaturlige oplevelser, der bør være naturlige for en kristen.

Frygt ikke! De to ord gik igen flere gange, da Iben Thranholm talte ved en café-gudstjeneste i Karlslunde Strandkirke i sidste uge. Hun opfordrede kristne til at tale mere om deres tro – og om åndelige oplevelser.

– Del dem åbent og ublufærdigt med hinanden. Det er opbyggende og vigtigt for kristendommen i en Gud-fjendsk kultur, sagde hun.
Men vigtigst er dog samtalen direkte med Gud. Den personlige relation til Jesus: – Tal mere med end om Gud, understregede hun.

Maria var også usikker

– Opstandelsen er for mange symbolsk. Den måde evangelierne taler om opstandelsen, tror folk ikke på. Og Maria tror, det er gartneren, da Han siger hendes navn … De bliver bange og tror, at det er et spøgelse.
Evangelierne præsenterer en usikkerhed: ”Hvad er det her for noget – hvad er det, vi oplever?”
Det er altså i orden, at vi tøver, bliver usikre eller bange, når vi får åndelige oplevelser. Del dem alligevel.
– Paulus’ personlige møde med Jesus er ikke noget, han har læst sig til. Alle i Det nye Testamente møder Ham personligt. De, der tror på opstandelsen, har haft et personligt møde med Jesus.
– Så kan man sige, at ”det var så dengang”. Men de her møder sker stadigvæk. Vi er bare ikke særligt åbne om det.
– På danske hospitaler og hospicer er det ikke ualmindeligt, at folk, der ligger for døden, får stærke åndelige oplevelser. De ser en engel eller Jesus. Og det er ikke kun de døende – også deres pårørende har syn og visioner. Men folk taler ikke så meget om det, sagde Iben Thranholm.

Muslimer ser Ham

Hun synes, det er bemærkelsesværdigt, at mange muslimer, som ikke tror på opstandelsen, men ved, at Jesus er en profet, har mødt Ham i en drøm eller et syn. Derfor er de konverteret til kristendommen. Selv muslimer, der bor i lande uden kristne kirker.
– En muslimsk kvinde i Rom fortalte, at Jesus havde talt med hende i en drøm. Interessant – at folk, der aldrig har forestillet sig, at de skal møde Jesus, gør det. Det er heller ikke noget, vi taler meget om, og så tager det ikke liv.
Hvis nerven – det personlige forhold – ikke er der, så er det svært at vokse. Så mangler troen næring.

Ikke blot symbolsk

– Mange mener, at Testamentet skal tolkes symbolsk. Biblen består jo kun af overnaturlige oplevelser. En engel trøster Jesus i Getsemane, da han ved, at han skal dø. Alle profeterne, der hører Gud…
– Det er vigtigt, at vi lærer, at vi har nogle sanser, hvormed vi kan opfatte virkeligheden på et andet niveau. At vi kan kommunikere med det åndelige, sagde teologen.
Og det er ved at blive mere normalt at kommunikere med det åndelige, mener hun.
– Folk, der har haft ud-af-kroppen oplevelser, kan erfare noget, selvom de ikke er ved bevidsthed. Vi kan have kontakt med det guddommelige alligevel. Frans af Assisi oplevede, at korset talte til ham. Birgitta af Vadstena oplevede, at Jesus dikterede for hende, hvordan hun skulle opbygge sin orden. Hildegard af Bingen fik også store visioner.
– Det er ikke alle, der får den slags visioner. Hvad med almindelige mennesker? Kan vi erfare det åndelige?
Essensen af kristendommen er, at Gud er blevet menneske. Som vi kan forholde os til. Det er den mest overnaturlige begivenhed af alle. Det må man tro på, hvis man er kristen, sagde teologen.

Hvad kan vi gøre?

– Hvordan kan vi opleve Guds nærvær, som det er normalt at søge i sit tros-liv?
– Vi får adgang til Jesus i nadveren. Når vi spiser hans legeme. Vi får ham ind i munden. Ingen anden religion har så nært et forhold til Gud.
– Nadver spiller en stor rolle for en katolik. Det er højdepunktet. Nadver…forvandlet til Kristi legeme. Jesus bliver nærværende på den måde under gudstjenesten.
– Bøn er også central. Samtale med Gud. Her er det vigtigt at bede med sit hjerte. Selvfølgelig hører Gud alt, hvad vi siger, men det har størst effekt, når vi siger det med hjertet, understregede Iben Thranholm.

Lyt mens du læser
Derudover anbefalede hun bedende Bibel-læsning.
– Bed Gud om Helligåndens vejledning ved læsning af Biblen. Det er Helligånden, der giver dig troen som gave. Så kan læsningen blive et personligt møde. Hold pauser for at lytte. Vi har ofte en ønskeseddel. Gør i stedet plads til, at Gud kan tale. Det kræver stilhed, sagde Iben Thranholm.
Hun pointerede, at klosterløftet lydighed kommer af at kunne lytte. Og at man i Assisi kan se kalkmalerier af den katolske helgen Frans, hvor det højre øre er større, fordi han var god til at lytte.

Guds dagsorden

– Vi er vant til at kontrollere alting og har ofte agendaer. Så kan det være udfordrende, hvis Gud siger noget, vi ikke forventede. Men Gud har nogle gange en bedre idé end vores egen.
– Man kan bede Gud om at tilvejebringe et møde – og overlade til Gud, hvordan mødet skal være. Nogle får åndelige oplevelser. Andre gør ikke. Men alle har adgang til det gennem gudstjenester, bøn og bibellæsning.
– Når vi har svært ved at tro, har mange ikke forstået, at tro er et samarbejde med Gud. Folk tror, at de først kan få et forhold til Gud, når de har tro. Men vi kan afhjælpe vores vantro – ved at være ærlige over for Gud: ”Jeg vil gerne tro, men jeg tvivler hele tiden” …vores svaghed tiltrækker Guds almagt, forklarede hun.

Rens ud i møget!

Iben Thranholm understregede, at Jesus ønsker, at vi overgiver os til Ham. Folk, der er for fyldt af sig selv og tager kontrol, har ikke plads til Jesus. Vi skal give Gud lov til at fylde os der, hvor vi ikke selv kan. Vi skal rense ud i alt møget og fyldes med Gud i stedet. Og vi kan kun rose os af det, Gud gør i os.
– Tungetale, profeti, forbøn osv…kirkerne, kristendommen består af det overnaturlige, og det er vigtigt for menneskers åndelige liv, at man benytter sig af nådegaverne. Skriver om dem og taler om dem. Den kristne kirke ligger ned, fordi mange tror, det er bedre at tie stille. Det giver kirken problemer. Så ”frygt ikke!”, som der står.

Frygt ikke!

– Helligånden kan ikke arbejde for fuldt blus i kirkerne, når vi velsigner noget, der er syndigt. Og stridigheder, splittelse og frygt medfører, at kristendommen mister terræn. Vi har kirker, der pleaser tidsånden.
– Jeg vil ikke ligge under for frygt. Nu taler jeg frit om det. ”Hvor er du modig” siger folk, fordi jeg taler frit om min tro.
– Sekulariseringen handler om et samfund uden Gud. Mange medier har en anti-kristen agenda, og vi lever i en kultur, der har meget imod Guds vilje. Hvis ikke vi står fast på vores værdi-grundlag, kan det ende med at blive strafbart at være kristen…med mindre kristne rejser sig og siger ”nu er det nok,” sluttede Iben Thranholm, der af sognepræst Jesper Oehlensläger blev introduceret som ”en profetisk røst i vor tid”.
– Iben Thranholm præsenterer, hvad god gammeldags kristendom går ud på, og giver andre mod.