600 ventes til Indre Missions Unges

s19_stor_Konnekt13_2

I bededagsferien, d. 16. – 17. maj, slås dørene op for Konnekt 2014: Indre Missions Ungdoms landsarrangement for de 20-30 årige.

Konnekt 2014 er et arrangement, hvor unge i 20’erne kan opleve værdien af at være fælles om at tro på Jesus og samtidig opdage muligheder i at være forskellige.

Konnekts målgruppe, unge i 20’erne, er en meget bred gruppe, med mange forskellige typer mennesker. Netop forskelligheden er vigtig for arrangørerne, og derfor dyrkes den i syv forskellige miljøer, hver med sit eget fokus og program, der afvikles parallelt i tiden imellem de fælles møder.

Deltagerne vælger selv, om de vil høre koncerter i Musikmiljøet, aktuelle foredrag om fx global ulighed eller det at være kristen i en krigsførende nation i Fordybelsesmiljøet, arbejde med saltdej eller maleri i det kreative miljø Udtryk, eller være med til andre af de over 50 forskellige aktiviteter.

s19_små_Konnekt2013_3 Deltagerne kan bevæge sig frit mellem de forskellige miljøer. Foto: Konnekt 2013

Modsvar til  tidens tendens

– Temaet – “Dit livs historie” – skal give et modsvar til tidens tendens med, at vi selv skal skrive vores egen livshistorie med “mig selv” som det ultimative omdrejningspunkt. På Konnekt skal vi derimod høre om, hvordan det er Gud, der skaber, skriver og fortæller historien både om verden og om os – og at vi hver især er en lille, men vigtig del af en stor helhed, siger arrangørerne om temavalget for Konnekt 2014.

Temaet vil blive behandlet på fælles møder af talerne Leif Nummela, teolog, forfatter og redaktør fra Finland, og Daniel Præstholm, teolog fra Århus Universitet og ungdomskonsulent i Indre Missions Ungdom. Der vil være indslag med bøn, historiefortællinger, refleksionstid og lovsang ved bandet Light up Lion.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Arrangementet foregår ligesom tidligere år på Hyldgårdsskolen i Ikast, og der forventes ca. 600 deltagere. Det er femte gang, der afholdes Konnekt. Sidste års Konnekt havde godt 500 deltagere.