Lær at være alene med – Gud

Hvordan, hvornår og hvorfor skal bede? Elizabeth Alves underviser i denne artikel ud fra sine egne erfaringer om personlig bøn.

Af Elizabeth Alves
I 1970 havde jeg en oplevelse, som gav mig en ny følelse af Guds nærhed.

Herren gav mig i sin uendelige visdom en mentor, som var totalt dedikeret til bøn. Hun talte med Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, som om de var lige ved siden af hende. Jeg længtes sådan efter den type nærhed med Herren, at jeg tilbragte de næste tre år med at sidde ved hendes fødder og lære af hende.

Løfte hænderne?

Fordi jeg kommer fra en ret liturgisk kirkelig baggrund, føltes det mærkeligt for mig med meget af det kropssprog, min mentor benyttede under sin bøn. Især i begyndelsen var det svært for mig at løfte hænderne, for det gjorde man ikke i min kirke. Men da jeg læste Bibelen, fandt jeg det ene vers efter det andet om det at løfte hænderne til Herren. (Se Sl. 28:2; 63:4; 119:48; 134:2; 143:6). Jeg blev klar over, at min kamp ikke havde så meget med Gud at gøre, men mere med min baggrund og min menneskefrygt: Hvad ville andre ikke tænke om mig?
Min selvoptagethed fik en brat ende en søndag i kirken, da jeg sænkede hænderne, fordi jeg troede, at nogen holdt øje med mig. Pludselig sagde en lille fem-årig dreng så højt, at alle kunne høre det: ’Mor, hvorfor sænker den dame hænderne, så hun lovpriser djævelen i stedet for Jesus?’
Jeg fik hurtigt hænderne op igen! Siden den dag er jeg begyndt at bede med løftede hænder og med en ny erkendelse af formålet med det i mit hjerte.
Mens jeg så min åndelige mor gå, ligge, knæle og bevæge sig i intens tilbedelse, begyndte jeg selv at tjene Kongernes Konge og Herrernes Herre med hele mit hjerte og hele min krop. Folk har tit spurgt mig: ’Hvor længe skal jeg bede, og hvilken stilling skal jeg bruge, når jeg beder?’
Når det gælder nogle af disse basale spørgsmål, må vi huske på, at det ikke handler så meget om tid, sted og stilling, men mere om troskab mod Gud.

Hvor længe skal jeg bede?

Min mentors søn er en evangelist, som jeg har arbejdet i huset for. I dagens løb jeg bad jeg sammen med ham og hans kone, og vi oplevede mange mirakuløse svar på bøn. På et tidspunkt besluttede evangelisten at leje huset ud, så andre kunne bruge det til bøn. Han spurgte mig, om jeg ville bede mellem fire og seks timer om dagen. Jeg svarede begejstret: ’Jeg tager seks timer!’
Evangelisten var klog nok til at foreslå, at jeg begyndte med fire, og det er jeg glad for. Jeg glemmer aldrig den første dag. Jeg gik ind i bedehuset, lukkede døren bag mig og sukkede: ’Herre, så er vi her, bare dig og mig’.
Jeg lagde mig på gulvet og begyndte at udøse mit hjerte i bøn. Jeg bad og bad, indtil jeg bare lå der fuldstændig udmattet. Da jeg så på uret, troede jeg, at batteriet skulle skiftes. Kunne det passe, at jeg bare havde bedt i 15 minutter? Jeg begyndte igen. Jeg bad for alle, jeg kendte. Så bad jeg bønnen fadervor – jeg sang den oven i købet. Så så jeg på uret igen. Der var kun gået 42 minutter. Jeg kunne ikke fatte det! Til sidst råbte jeg til Herren: ’Herre, lær mig at bede!’

’Lær os at bede’

Jeg forstod for første gang, hvilken frustration og bekymring Jesus disciple havde følt. De gik sammen med ham hver dag, men de vidste, at de ikke havde det, som han havde, når det gjaldt kommunikationen med Faderen.
Hver enkelt af os må komme til det punkt, hvor vi råber til Gud: ’Herre, lær mig at bede!’ Når vi skal lære at bede, begynder det med, at vi vælger at være alene med ham.
Fortællingen om Jesus og disciplene i Getsemane Have viser tydeligt, at Jesus ikke tøvede med at bede sine tilhængere bede sammen med ham ’en time’, og at det var en helt legitim opfordring. Men de skuffede ham på det tidspunkt, hvor han havde allermest brug for deres støtte og nærvær.
Jeg er sikker på, at det stadig skuffer vores Herre, når vi bruger tid på at sove eller gøre andre ting frem for at ønske at bruge tiden sammen med ham.

Start med et kvarter

En præst har sagt det sådan: ’Når du kommer til et sted, hvor du kan våge sammen med Herren i en time, vil der ske noget overnaturligt. Du vil begynde at forstå Guds væsen og hans vilje, og du vil opleve salvelsen af Guds kraft som aldrig før.’
Hvis du føler det vanskeligt at skulle bede i en time om dagen, kan du begynde med et kvarter og så øge tiden efterhånden.
Hvor lang tid skal man bede for en enkelt person eller et bestemt emne? Her er nogle forslag:
1) Bed, indtil du har fået svar og du bogstaveligt kan se, at din bøn er blevet hørt – eller
2) bed, indtil du har fået vished fra Herren om at det, du har bedt om, er sket i den himmelske verden.
Hvordan kan man vide det? Når du har opbrugt alle dine kræfter – eller når du føler fred. Så må du acceptere svaret i tro. Når du har gjort din del i forbønnen, må du have tillid til Guds timing. Han kommer aldrig for sent – selv om hans børn synes, at han spilder mange chancer for at lade tingene ske i tide!
Når du har bedt dig igennem din daglige ’liste’, er det altid på sin plads at sige tak. Pris Gud, og sig ham tak for den sejr, du har opnået.

Vær stædig

Hvis det trækker længe ud med et bestemt svar, må du være stædig og følge eksemplet fra enken i Luk. 18: 1-8:
Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet: ”Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‘Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun. 
Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‘Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’
Og Jesus fortsatte: ”Når den korrupte dommer siger sådan, tror I så ikke, den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem? 
Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”

Ordet ’overfalder’ i vers 5 kommer fra et græsk ord, der betyder ’at slå sig for brystet i sorg, at klage eller sørge, at forårsage problemer for nogen’. Tanken er, at det gælder om at bede vedholdende og stædigt.
Når svaret er forsinket, må du holde fast i bønnen ligesom enken i Luk. 18. Tab ikke frimodigheden, mens du venter på Herren, for hvis du bliver træt og giver op, risikerer du, at din bøn går tabt (se Gal. 6:9). Husk Jesu ord:
 Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. 
For den, som beder, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for den, som banker på.
(Mat. 7:7-8)

Derfor: bliv ved med at bede, bliv ved med at søge, bliv ved med banke på – bliv ved!
Er alt dette ikke det, som Bibelen kalder ’at lade munden løbe’…? Nej! Denne type gentagelse er ikke forkert, hvis den udtales i tro.
Bøn er kun en tom gentagelse, hvis du taler tomme ord uden at have tro, eller hvis du beder ud fra de forkerte motiver. (Jak. 4:3)
Jesus selv er et godt eksempel på udholdenhed og på bøn ud fra det rigtige motiv. Mens han kæmpede i bøn i Getsemane, bad han ordret: ’Far, hvis det er muligt, så lad denne kop gå mig forbi; men ikke som jeg vil, men som du vil.’ (Mat. 26:39)
Jesus bad på samme måde tre gange, se Mar. 14:39 og Mat. 26:44.
Charles Spurgeon sagde: ’Ved udholdenhed kom også sneglen med i arken’. Bliv ved med at bede, indtil Herren siger, at det er tid til at stoppe!

Hvornår skal jeg bede?

Min mand, Floyd, springer ud af sengen hver morgen, fordi han længes efter at bruge tid i bøn til Gud. Han giver den bedste del af sin dag til Jesus, når han bruger disse tidlige morgentimer i bøn.
Men jeg kan bedst bede mellem midnat og kl. 3 om natten. Gud har kaldet mig til at tage midnats-vagten. Jeg plejer for sjov at sige til Floyd, at der ikke er myldretid i luftbølgerne, når jeg har min bønnevagt.
Måske skal du bede midt på dagen. Gud har nemlig individuelle planer for hver eneste af os.
Når Helligånden kalder dig til at bede, må du ikke lade noget hindre dig. Vær som salmisten, der skrev:
Jeg vil råbe til min Gud, og Herren vil redde mig. 
Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød, og han vil høre min bøn. (Sl. 55:17-18)

Adlyd tilskyndelser

Adlyd Åndens tilskyndelse, så du straks går i gang med at bede, når du føler dig mindet om det. En øjeblikkelig reaktion kan forvandle et andet menneskes liv eller forvandle en bestemt situation, så det bliver til gavn for et menneske og til ære for Gud.
Du kan opnå meget mere gennem bøn end gennem dine handlinger. Du mødes med Gud selv, og du beder om guddommelig indgriben. Det værste, du kan gøre, er at udskyde bønnen. Brug din tid klogt – spild den ikke.

Hvornår du skal bede, er en sag mellem dig og Gud. Han kender dit dagsprogram og ved, hvornår du vil være mest effektiv. Det vigtigste er, at du hver dag sætter tid af til at mødes med ham.
Du kan bede Gud vise dig, hvilken speciel tid du skal sætte af til forbøn.
Husk på, at Jesus bad tidligt om morgenen og ofte hele natten igennem! Der findes ikke nogen forkert tid, når det gælder bøn (se 1 Tess. 5:17), men det er vigtigt, at du overholder dine mødeaftaler med Gud.

Hvor skal jeg bede?

Lige som nogle arbejdsrum er bedre end andre, gør det også en forskel, hvor vi beder. Bed Herren vise dig, hvor han ønsker at mødes med dig. Hvis du har et særligt sted, hvor du går hen for at mødes med ham, vil din bøn blive mere effektiv. Nogle mennesker har en bestemt stol eller et bestemt rum, hvor de beder til daglig.
Mange mænd har fortalt mig, at de gerne vil bede udendørs. En af mine venner, som er præst i Holland, viste mig et træ, hvor han plejer at bede hver morgen. Det træ er så stort, at der skal tre mennesker til at nå omkring det, så det yder også beskyttelse mod vejr og vind. Min ven fortalte, at uanset hvordan vejret er, kan han møde Gud ved det træ hver morgen.

Et helligt sted

Da jeg først begyndte at høre Helligånden tale til mig, sad jeg i badekarret. Det var så stærk en oplevelse, at jeg begyndte at tænke, at jeg skulle være i badekarret for at kunne høre Guds stemme. Jeg husker, hvordan jeg følte mig bekymret og urolig, hvis jeg ikke kunne tage bad hver gang jeg havde et problem eller et spørgsmål. Man kunne vel sige, at Gud ’rensede mig’!
Nu mødes jeg med Gud i et lille bedehus på den grund, som vores tjeneste, Intercessors International, udgår fra. Her bliver jeg ikke så let distraheret. Her har jeg en stol, som jeg føler er mit hellige sted sammen med Gud.
Bibelen nævner flere steder, hvor de bibelske personer har bedt. Et sådant sted bliver helligt, når du trækker dig tilbage fra verden og går ind i nærværet med Gud. (Se Mat. 6:5-6).
Et ’lønkammer’ eller et bederum er et sted, hvor man ikke kan ses af andre, eller som andre ikke kender til.

Bibelske bedesteder

I Bibelen beskriver ’det inderste rum’ ofte en ekstra etage på toppen af huset. Det var strategisk indrettet på bymuren, så man kunne se på murene overfor eller på selve byporten. Rummet kunne bruges som vagtttårn, så man kunne holde øje med fjenden eller se en sejrsparade. Det var også et sted, hvor man kunne have et alter og et bederum.
Når du beder i ’det indre rum’, siger Bibelen, at Faderen vil lønne dig – åbenlyst. Men du behøver ikke at være i det indre rum for at kommunikere med Herren. Du kan være i parken, i toget, køre på motorvejen eller være sammen med en masse andre mennesker, når Helligånden minder dig om at bede. Når du befinder dig midt i trafikken, kan du bede ved alle trafiklysene! Bibelen fortæller om mange steder, hvor mennesker bad. De følgende nævnes i Det nye Testamente:
I det øverste rum (Ap. G. 1:13-14); i huset (Ap.G., 10:30; 12:5-17); ved en flod (Ap. G. 16:13); på stranden (Ap. G. 21:5); i ørkenen (Luk. 5:16); på et øde sted (Mar. 1:35; Luk. 4:42); i bjergene (Mat. 14:23; Mar. 6:46; Luk. 5:16; 6:12; 9:28; Joh. 6:15); alene (Mat. 6:6; 26:39; Mar. 6:46; 14:32-42; Luk. 6:12; 9:18; 22:41).

Selv om det er vigtigt at sætte en bestemt tid af til sin bøn, er det vigtigt hele tiden at være til rådighed – være på bønnevagt. Somme tider vil Helligånden nemlig minde dig om en helt speciel situation, som kræver øjeblikkelig bøn, uanset hvor du befinder dig.

Bedestillinger

Man kan bede mange forskellige steder og i mange forskellige positioner. I forskellige lande vil folk have forskellige traditioner afhængig af hvilken kirke, de tilhører. Fx i Tyskland vil folk ikke siddde ned, når de beder, fordi de opfatter det som mangel på respekt overfor Gud.
Jeg er selv vokset op i en liturgisk tradition, hvor jeg troede, at jeg kun kunne bede rigtigt, hvis jeg knælede. Jeg er stadig glad for at kunne knæle ind imellem, men jeg har lært at tilbede i mange forskellige stillinger. Vores bedestilling bør nemlig være i overensstemmelse med det, Helligånden minder os om.
Bibelen fortæller både om bøn, hvor man sidder (1 Krøn. 17:16-27), knæler (1 Kong. 8:54; Ezra 9:5; Luk. 22:41; Ap. G. 9:40); bøjer sig til jorden (2 Mos. 34:8; Neh. 8:6; Sl. 72:11); står (Neh. 9:5; Mar. 11:25; Luk. 18:13); går (2 Kong. 4:35); har løftede hænder (2 Krøn. 6:12-13; Sl. 63;4; 1 Tim. 2:8) og ligger udstrakt på jorden (Jos. 7:6; Ezra 10:1 Mat. 26:39; Mar. 14:35).

Hvornår bad de i Bibelen?

Morgen
Sl. 5:3
Sl. 88:13
Mar. 1:35
Ap. G. 2:1-4:15 (Helligånden kom kl. 9.00)

Middag
Sl. 55:18

Aften
Mat. 14:23
Luk. 6:12
Mar. 6:47
Ap. G. 16:25

Bed dag og nat
1 Sam 7:8
Rom. 1:9-10
1 Sam. 12:23
Ef. 6:18
Neh. 1:6
Kol. 1:9
Sl. 72:15
Kol. 4:2
Luk. 6:12
1 Tess. 5:17
Ap. G. 10:2
1. Tim. 5:5