Vær til stede i nuet

Så er vores yngste søn på 7 år begyndt at cykle til og fra skole selv!

Det har han formentlig været i stand til i et godt stykke tid, men det var jo på en måde også lidt hyggeligt at følge ham (ja, med undtagelse af de dage, hvor det regnede). Jeg havde da også besluttet, at ”efter sommerferien, så …!”. Men nu skete det så pludseligt i forbindelse med logistiske problemer herhjemme.
Og det er gået rigtig fint.
Jeg er på en gang både vældig tilfreds med det, stolt af ham – og samtidig også lidt vemodig. Endnu en epoke er slut.
Og et øjeblik har jeg brug for at stoppe op og mindes alt det gode, der faktisk var ved deres afhængighed af mig og også give mig selv lov til at mærke det lille stik i hjertet, det giver at erkende, at de fremadrettet kun bliver mere og mere uafhængige af mig.
Jeg skal bare ikke blive dér – men i stedet fokusere på de nye muligheder, der opstår i kølvandet. Og så endnu engang minde mig selv om, hvor vigtigt det er at være til stede i nuet.
Hilsen Suh