Ben Eliezer ‘Fuad’ melder fra til præsidentvalget

Det israelske præsidentvalg på tirsdag er blevet udsat for et nyt drama, da en af de seks præsidentkandidater, Arbejderparti-politikeren Benjamin Ben-Eliezer – “Fuad” – trak sig ud af løbet i sidste øjeblik, efter at være blevet politiforhørt mistænkt for korruption.

Han bedyrer sin uskyld og siger, at beskyldinger mod ham for at have modtaget store lån til en luksusbolig i Jaffa uden at have meddelt dette til knesset er urigtig.

Han vil komme i nyt politiforhør en af de nærmeste dage.

Ben-Eliezer er den anden fremtrædende politiker, der er bakket ud af konkurrencen, efter at Likud-politikeren Silvan Shalom har været i politiforhør om en påstået sex-overtrædelse for 15 år siden.

Shalom afviste beskyldningerne, og undersøgelsen sluttede, men skandalen var sket, og han besluttede sig til at træde ud af racet.

Konkurrencen om præsidentembedet er blevet skærpet efter “Fuad”s tilbagetrækning. Likud-politikeren Reuven Rivlin er stadig favorit, men vil nu måske blive indhentet af en af de tre andre spidskandidater – tidligere højesteretsdommer Dalia Dorner, tidligere knessetformand Dalia Itzik eller Hatnua-politikeren, tidl. finansminister Meir Sheetrit.

– Sheetrit har potentialet til at nå til tops, siger en politisk kilde. Han er fra koalitionen, han har en center-venstre stilling, er af østlig baggrund og har megen politisk erfaring. Han vil måske være den kandidat, som vil kunne accepteres af koalitionen såvel som af oppositionen.

Politiske iagttagere siger, at de aldrig har oplevet et præsidentvalg, der har haft så megen lidenskab og politiske angreb.

“Fuad”s luksusbolig med udsigt over Middelhavet menes at have en værdi af 2.6 millioner dollars, og at han havde modtaget en stor del af dette beløb som “lån”.