Frygt for kidnapning af 3 unge israelere
Israels sikkerhedsstyrker finkæmmer nu et stort område nær Betlehem og Hebron i deres søgen efter tre unge israelske mænd, der menes at være blevet kidnapped af arabere.
De tre unge, studerende ved et religiøst seminar, blev sidst set et sted mellem Kfar Etzion og bosættelsen Alon Shvut på Vestbred-området. De harværet savnet siden torsdag aften.
Politiety undersøger tillige, om der er en forbindelse til en udbrændt bil, der er blevet fundet nær Hebron.
Shin Bet efterretningstjenesten og militærets centralkomite mener, at der er tale om kidnapning, bl.a. fordi de forsvundnes mobiltelefoner standsede med at udsende positionssignaler fra det sted, hvor de sidst blev set.
Den israelske eftersøgning er pr.bil, til fods,ved hjølp af ikke nærmere angivet “observations-udstyr” og ubemandede fly.
Den øverstkommanderende over de israelske styrker, general Benny Gantz, har beordret militæret til at være parat til alle scenario’er.
Eftersøgnongen er nu fokuseret på efterretningsfronten. Militæret, Shin Bet og politiet har øget beredskabsniveauet.
Et medlem af familien til en af de tre siger, at man først troede, at den unge mand havde glemt sine nøgler og havde overnattet hos en ven, hvilket han havde gjort tidligere. Da han intetsteds var at finde. blev stemningen gravalvorlig.
– Familier gemte sig i deres hjem, og der blev åbnet et “operationsrum” for at videregive informationer om de savnede, oplyser et familiemedlem.
Shin Bet har i de sidste uger afsløret flere forsøg på kidnapning af kvinde-soldater for at bruge dem som et bytteobjekt til at befri palestinensere i israelsk fængsel.