Hvad betyder en velsignelse?

– Tiden er moden til forfald, og forførelsen tager fart, skriver kronikøren i forbindelse med toårsdagen for indførelsen af homofile vielser i folkekirken.

I et historisk splitsekund ændres synet på ægteskabet.

Efter årtusinders samstemmende forståelse af Bibelens tale om, at et ægteskab er mellem en mand og en kvinde ud fra 1 Mos 2,24 – som Jesus citerer og forklarer i Matt 19,4-5 – er der i et historisk splitsekund med Danmark i spidsen inden for de sidste 25 år i den vestlige verden sket et skred i værdierne.
Både i sin hast og sin konsekvens er det et fald, hvor al tidligere tiders visdom og erfaring og forståelse af rigtigt og forkert om Guds skaber-orden og ægteskabet ikke længere er gældende.
I Gamle Testamente er der mange eksempler på polygami, som Ny Testamente og kristne tager afstand fra, men i hele Bibelen er der ingen accept af homoseksuel praksis, og ægteskab mellem to af samme køn er utænkeligt.
I andre religioner som islam findes i dag polygami, men ægteskab mellem to af samme køn fordømmes.

Presset af tidsånden

De tidligere generationer af bibelforskere og kristne har ikke ”set lyset” med de bortforklaringer og fortolkninger, som pludselig fører til, at det både er tilladt og ønskeligt med ægteskaber af samme køn – og bibelsk forsvarligt.
Det skyldes, at det åndelige forfalds tidsånd ikke har været så moden, at den har krævet det af kirken førend nu.
For dette er ikke groet ud af kristent tankegods, men kirken er med sin tilslutning til dette blevet halehæng til tidsånden, hvor alt er lige godt, og i ligestillingens ”hellige” navn er det forbudt at holde på, at ægteskab mellem mand og kvinde er det eneste rigtige ægteskab.
Med presset fra denne tidsånd og det folkelige flertal, har otte ud af ti biskopper ikke haft mandsmod til at værne kirken imod en lovgivning, der kaster vrag på uforanderlige bibelske værdier.
De har ikke været som præsten Azarja og firs andre modige præster, der gik imod den magtfulde kong Uzzija, som i overmod trodsede Guds lov, jf. 2 Krønikebog 26,16-21.

Det er sørgeligt, at folkekirken, der iht. Grundlovens § 4 støttes økonomisk af staten, har bøjet sig for regeringens og folketingets flertal i en gudløs lovgivning om vielse af homofile i kirken.
Endnu mere trist er det, at enkelte frikirker følger efter i dette.

Guds folk

I Det Gamle Testamente begrundes forbuddet mod homoseksuel praksis med, at Guds folk er og skal være helligt og ikke som hedningefolkene.
”I skal være hellige for mig, for jeg, Herren, er hellig, og jeg har skilt jer ud fra folkene, for at I skal være mine” (3 Mos 20,26).

”For alle disse vederstyggeligheder gjorde de, der var i landet før jer, så landet blev urent. Ellers vil landet spytte jer ud, fordi I gør det urent, sådan som det har spyttet det folk ud, som var der før jer”.
(3 Mos 18,28).

Der er end ikke de mindste antydninger af, at den levevis kan være Herren velbehagelig.

Paulus taler i Romerbrevet om, at Gud prisgav dem, der ”udskiftede Guds sandhed med løgnen” (1,25), hvilket førte til homoseksuel livsstil.
I sit første brev til menigheden i Korinth nævner Paulus en række synder, som også heteroseksuelle begår, såvel som homoseksuel praksis, der spærrer adgangen til Guds rige. Han viser, at der er en vej ud af bundethed af alle disse synder, hvor også praktiserende homoseksuelle var blevet forvandlet.
Han skriver, at ”sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd” (1 Kor 6,11).
Det viser, at der er håb. Paulus har ikke i sine tekster indføjet nogle formildende omstændigheder eller undtagelser, hvor dette var tilladt og acceptabelt i Herrens menighed.

Farlig praksis og forkyndelse

Kirker, der indstifter ægteskaber mellem to af samme køn eller velsigner homofile ægteskaber, forkynder derved, at disse er rigtige og efter Guds vilje.
De blåstempler løgnen, så homofile ægtepar bliver ladt i stikken. For det afholder dem fra at kende sandheden om det og at søge Gud og finde tilgivelse.

Præsters velsignelse kan blive til forbandelse

Der er en advarsel ud fra en anden sammenhæng i Malakias’ Bog:
”Denne befaling gælder jer præster: Hvis I ikke adlyder og ikke lægger jer på sinde at give mit navn ære, siger Hærskarers Herre, sender jeg forbandelsen over jer og gør jeres velsignelse til forbandelse; ja, jeg gør den til forbandelse, fordi I ikke lægger jer det på sinde” (Mal 2,1-2).
Det gør ondt at tænke på dette i forbindelse med homofile vielser og velsignelse af sådanne ægteskaber.

Forsvaret for den pludselige ændring af ægteskaber til også at omfatte mennesker af samme køn findes ikke i Bibelen, og indstiftelsen og velsignelsen af dem går langt ud over og er imod, hvad Bibelen lærer om disse ting.