Rivlin Israels 10. præsident efter dramatisk afstemning
Likud-politikeren Reuven Rivlin, 74, tidligere knessetformand, er Israels 10. præsident efter en dramatisk omkamp med den 66-årige Hatnua-politiker, tidl. finansminister Meir Sheetrit, hvor Rivlin fik 63 af knessetmedlemmernes stemmer, mens Sheetrit opnåede 53.
Det blev endnu engang en ældre politiker, der vandt over en yngre, og mange, der havde set frem til et generationsskifte, var skuffede over udfaldet af valget til Israels 10. præsident.
Rivlin sagde i sin sejrstale, at han nu ikke længere er en politikkens mand, men en mand for folket.
– Jeg vil være præsident for alle israelere – for jøder, arabere, drusere, rige og fattige, for de religiøse såvel som de ikke ikke-religiøse, sagde han.
Der var en intens spænding til det sidste om, hvem af de to mænd ville vinde, men Rivlins sejr var næsten givet på forhånd, da han havde været spidskandidat hele tiden – og nok havde størstedelen af Israels befolkning bag sig.
Forude for valget har der været en langvarig, smudsig valgkampagne, fuld af korruptionsanklager mod ledende ministre.
I den anden afstemningsrunde vandt Sheetrit så meget ind på Rivlin, at denne en overgang troede sig slået.
Den lange præsidentvalgkamp sluttede, da knessetformand Yuli Edelstein proklamerede afstemningens resultat, hvorefter der blev drukket en skål for det nye statsoverhovede, som så ilede til Vestmuren, jødernes helligste sted, for at forrette en takkebøn.
Mange i Israel synes, at Rivlin – med tilnavnet Ruby – er en tør person uden karisma, men han vil nu få chancen til at genoprette æren omkring præsidentembedet og blive en samlende faktor for folket.
Om Rivlin vides, at han er af en gammel familie, hvoraf mange har bestridt vigtige offentlige hverv, at han betegner sig selv som en “Jerusalems mand” og er tilhænger af Likuds ideologiske ophavsmand, Ze’ev Jabotinsky.
Det vides også om ham, at han er modstander af oprettelsen af en palæstinensisk stat og altså ikke for en to-stats løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Men han må nu glemme alt om politik og sin plads i Likud og koncentrere sig om sit hovedsageligt ceremonielle embede og prøve at forene landets befolkning.
