De kristne vikinger i Ribe

Der fandtes kristne vikinger i Danmark 100 år før Harald Blåtand og hans berømte Jellingesten.Det kan man lære mere om på en særudstilling i Museet Ribes Vikinger.

Da vikingerne sejlede rundt og hærgede og plyndrede i Europa, mødte de kristendommen. Men hvad var det, der ændrede sig, da de opgav troen på Odin og Tor og begyndte at leve som kristne hjemme i Ribe?

Da de Sydvestjyske Museer foretog udgravninger omkring Ribe Domkirke i 2008-2012, fandt arkæologerne en velbevaret kristen gravplads fra vikingetiden. Det drejer sig om en kirkegård i forbindelse med ’Ansgars Kirke.’
Under Ribe Domkirke, som blev bygget mellem 1150 og 1250, har der været en ældre stenkirke, den såkaldte Ansgars Kirke. Den menes at stamme fra tiden efter 860, hvilket svarer til dateringen af de kristne grave syd for Ribe Domkirke.
På særudstillingen “De Kristne Vikinger” kan man lære noget om de første kristne vikinger, som levede 100 år før Harald Blåtand officielt kristnede danerne.
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved religionsskiftet viser sig i forbindelse med død og begravelsesskikke.

Henrettede trælle

På udstillingen i Ribe kan man se en rekonstruktion af en rig mands grav. Han er tilsyneladende afgået ved døden af naturlige årsager. Men ved siden af ham ligger hans træl, som har sammenbundne hænder og har fået hovedet skåret af. Sandsynligvis for at hjælpe sin herre i ’det næste liv’.
De asa-troende vikinger ofrede både mennesker, dyr, guld og skind til guderne for at sikre sig deres hjælp i dette liv eller efter døden.

Børn fik værdi

De Jesus-troende vikinger derimod tog ikke noget med sig i graven. De blev begravet i et klæde og placeret med hovedet mod vest. Dermed var den døde nemlig klar til Kristi genkomst og verdensdommen, hvor Kristus viser sig synligt for alle som ’solopgangen fra det høje’ eller som ’lynet, der skinner fra øst til vest’ (Mat. 24:27).
Børnedødeligheden var høj, men de kristne vikinger begyndte at begrave deres børn. Tidligere blev døde børn bare smidt ud til de vilde dyr – men nu havde børnene fået værdi.

Kristen minoritet

De kristne har levet som en minoritetsgruppe side om side med danske vikinger, der troede på de nordiske guder. Det ses tydeligt af gravfundene fra det 9. århundrede.
Men også fund af forskellige religiøse symboler, blandt andet smykker, amuletter eller dekorationer, viser, at de to religioner for en tid levede side om side i Danmark.

Ribes kristne runer

Det lykkedes ikke for Harald Klak (død o. 850) at samle Danmark. Det skete først godt hundrede år senere under Harald Blåtand, som ifølge Jellingestenene (fra ca. 965) både ’vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne’.
Men også Ribe har en runesten, som blev fundet for få år siden nær domkirken. Der er tale om et fragment, som måske oprindelig har været bygget ind i kirkegulvet og senere brugt som fundament i en bygning fra det 19. århundrede.
Teksten på denne sten er et brudstykke, som lyder ’til den helt trofaste sjæl’. Omtalen af ’sjæl’ viser, at der er tale om en kristen kontekst, og det er muligvis en bøn for en afdød.

Kristne vikinger

Særudstillingen om de kristne vikinger kan ses på Ribes vikingemuseum indtil 31/12.
Mange plancher, kort og rekonstruktioner belyser forskellene mellem troen på de nordiske guder og den kristne tro, som vikingerne stiftede bekendtskab med på deres togter til de lande, hvor kristendommen allerede stod stærkt fra begyndelsen af det 4. århundrede.

Ansgars mission

Ansgar (801-865) var munk i Saksen, da han blev sendt som missionær til Norden af Ludvig den Fromme. Forinden havde den danske kong Harald Klak bedt om Ludvigs hjælp til at vinde eneherredømmet over danerne, og Ludvig havde til gengæld overtalt Harald til at lade sig døbe sammen med hele sin familie i 826.
Herefter rejste Ansgar og hans klosterbror Autbert til Danmark. Senere rejste Ansgar til Sverige for at prædike den kristne tro.
Ansgar beskrives som en from munk, der bad meget og inderligt og oplevede, at Gud talte til ham i syner. Samtidig var han en dygtig diplomat, som kunne rådgive sin tids konger.