Heldagsskolen opsluger børns fritid

Staten ejer ikke vore børn, siger Kristendemokraternes politiske næstformand Egon Jakobsen. 

Børn skal sammen med deres forældre kunne vælge, hvilke fritidsaktiviteter, de vil være med i, mener Kristendemokraternes (KD) politiske næstformand.

Emma på 11 år får flere timer og skal i lektiecafé, når hun begynder i 5. klasse. Og det gør skoledagen væsentligt længere. ”Men jeg synes, det er godt,” sagde hendes mor til Radioavisen den 3. august.
Ifølge indslaget bakker næsten halvdelen af forældrene i dag op om heldagsskolen. Det gælder også Emmas mor, men hun er samtidig bekymret: Det med ridning, spejder, klaver, rytmik og andre fritidsaktiviteter får Emma og hendes to søskende ikke længere tid til.

Det frivillige arbejde

Denne bekymring deler KD:
– Børnene skal sammen med deres forældre selv vælge, hvilke fritidsaktiviteter de vil være med i. Det er forældrenes opgave og ansvar at give børnene de bedste muligheder for at vokse op til socialt velfungerende, engagerede og ansvarsbevidste borgere.
Og det sker blandt andet ved at tage del i fritidsaktiviteter, som interesserer børnene, understreger Egon Jakobsen.
Næstformanden ser heldagsskolen som en tikkende bombe under det frivillige arbejde. For medlemstallet kommer til at falde hos mange foreninger. Dermed falder indtægterne, og det vil på sigt begrænse det frivillige børne- og ungdomsarbejde.
– Heldagsskolen ender med at stjæle børnenes muligheder for at dyrke de fritidsaktiviteter, som interesserer dem. For de må nøjes med de aktiviteter, som skolen tilbyder i løbet af den forlængede skoledag. Det minder i ubehagelig grad om vilkårene for kinesiske skolebørn.

Paratviden er ikke alt

– Hvis ikke børnene i folkeskolen lærer, at man skal arbejde med skoleopgaver hjemme, hvordan skal de så klare sig i gymnasiet – for slet ikke at tale om universitetet? spørger Jakobsen.
Folkeskolen handler ikke alene om at proppe ungerne med paratviden og udenadslære. Det handler i høj grad også om at forberede dem til voksenlivets vilkår.
Men staten ejer ikke vore børn. Derfor skal staten heller ikke bestemme, hvilke aktiviteter børnene skal interessere sig for. Paratviden og udenadslære scorer måske høje tal i PISA. Men dannelse og socialt engagement opnår man først og fremmest i samvær med mennesker, man selv har valgt at dele interesser med.
KD er ikke imod en folkeskolereform. Men vi er imod en folkeskole, der omklamrer børnene og begrænser deres muligheder for at blive aktive og engagerede borgere i samfundet, slutter Egon Jakobsen.