Våbenhvilen forlænget – Gaza-blokaden ophæves

Egyptiske kilder bekræfter, at Israel og palæstinenserne har accepteret en 24 timers forlængelse af våbenhvilen, samtidig med at det oplyses, at Israel i hemmelig samordning med USA har indvilget i ophævelen af blokaden af Gaza-striben.

Der blev opnået enighed om våbenhvile-forlængelen, således at parterne – efter egyptisk anmodning – kan fortsætte drøftelserne om en permanent våbenhvile.

Egypten bekræfter i en udtalelse, at der ikke er blevet opnået en langtids-ordning, men at drøftelserne om dette fortsætter.

Et medlem af den palæstinensiske delegation i Kairo bekræfter, at palæstinenserne har meddelt Egypten, at de er parat til at underskrive en egyptisk aftale om permanent våbenhvile.

Der er modstridende oplysninger fra Kairo om en forestående aftale og dennes indhold.

Kilder i Jerusalem siger, at Israel og USA hemmeligt er blevet enge om at tage skridt til at lempe den humanitære prøvelse i Gaza-striben ved at gradvist at ophæve blokaden af området og åbne grænseovergangene.

Ifølge disse kilder har Israel koordineret med USA om at udarbejde detaljer i en fremtidig permanent aftale med Hamas.

Udenrigsminister John Kerry ventes at komme til Israel i næste uge for give udtryk for støtte til Israel og statsminister Benyamin Netanyahu og vise, at forholdet mellem disse to allierede ikke er “i krise”.

Den hemmelige aftale menes at gå ud på, at Israel har indvilget i en gradvis ophævelse af Gaza-blokaden, begyndende med landovergangene og derefter søblokaden.