Vi fantaserer alle om et eller andet
Kære Suh
Jeg har ofte nogle fantasier om, at jeg enten er kommet alvorligt til skade eller ligefrem er død, og så hvordan min familie og mine venner reagerer.
Det inkluderer naturligvis altid dramatiske kærlighedserklæringer og stor omsorg – eller smukke begravelsestaler. Jeg kan svømme helt hen i forestillingen og også nogle gange blive rørt til tårer over det.
Jeg er faktisk lidt flov over det, og måske også lidt bekymret for mig selv – er det fordi jeg er lidt syg i hovedet, eller har jeg bare en ekstrem trang til selviscenesættelse?
Bør jeg lade være med at give efter for de tanker?
Hilsen Narcissisten
(måske)
Kære måske-Narcissist
Nej, du er ikke ”syg i hovedet”. Men indholdet af dagdrømme/fantasier er som regel et udtryk for længsler og ønsker, der ikke er blevet indfriet i vores liv.
For nogle er det at vinde den store lotto-gevinst, for andre er det prinsen på den hvide hest og for andre igen er det situationer, hvor de spiller en særlig gunstig hovedrolle. Temaerne og emnerne er lige så mangfoldige, som der er mennesker.
Fælles for dem alle er dog, at fantasierne har en funktion: det giver nemlig den, der fantaserer en bestemt følelse, som tilfredsstiller en konkret længsel – og i fantasierne kan vi selv designe omstændighederne og handlingen, så vi opnår præcis det, vi ønsker.
I dit tilfælde tilfredsstiller din fantasi formentlig en stor og dyb længsel efter at blive set, anerkendt og elsket endnu mere, end du bliver! Det lykkes jo rigtig godt i din situation, idet du nogle gange oplever det så stærkt og ægte, at du ligefrem bliver rørt til tårer, og det lyder som om, at du får et følelsesmæssigt ”kick” ud af dem.
Der er ingen grund til at være flov over, at det forholder sig sådan, for dybest set kompenserer du blot for en ubalance i dit liv.
Via fantasierne får du den mængde af anerkendelse og bekræftelse, som du har brug for for at kunne fortsætte. Dine fantasier er altså som sådan et udtryk for en form for følelsesmæssig overlevelsesstrategi.
Men selvom det er dejligt at forestille sig, hvordan ens familie og venner ville reagere, hvis de stod til at miste os, så har det så afgjort sine ulemper at leve i en pseudo-verden – vi går nemlig imens glip af livet i den virkelige verden! Og selvom forestillingen om et rødt og sødt jordbær er dejlig – så er den faktiske nydelse ved at se, dufte og smage det i virkeligheden dog langt at foretrække.
Prøv derfor at flytte dit fokus lidt fra dine fantasier og over på den virkelige verden, og fokusér på, hvilke muligheder, der er for at få imødekommet nogle af dine længsler og behov her?
Måske behøver du ikke at gå til yderligeheder såsom at iscenesætte din egen død, men fx blot at arrangere en lille veninde-kom-sammen, hvor et indslag under middagen kan være, at I alle skal nævne gode, dejlige ting ved hinanden? Eller spørg måske direkte nære venner/familie, om de vil fortælle dig, hvad du betyder for dem – evt. skrive det ned til dig? Du kan roligt sige, at det er som et led i dit arbejde med din personlige udvikling, for det vil det i så fald være.
Når vi i virkelighedens verden begynder at tage ansvar for, at det ønskede indhold af fantasierne så småt begynder at ske i virkeligheden, så bliver det efterhånden mindre og mindre nødvendigt at ty til fantasien.
Hilsen Suh
