Hvordan tackler vi det på en god måde?

Kære Suh
Vi har to piger på hhv. 9 og 7 år. Jeg vil mene, at de er meget normale – som så mange andre søskende skiftevist elsker og hader de hinanden. Det er ikke det, der er mit problem.
Men den ene (den ældste) er oftest meget dygtig til at bruge sproget til at drille og provokere, mens den mindste er knap så verbalt stærk, og derfor ofte tyer til at slå/skubbe.
Det er derfor meget tit den mindste, der får mest skæld ud, men i virkeligheden er den store egentlig den, der i mange af situationerne har startet balladen. Det er bare sværere at slå ned på, synes jeg. Har du et godt råd til, hvordan vi kan tackle det på en hensigtsmæssig måde?
Venlig hilsen Mor til to

Kære Mor til to
Egentlig er I allerede på rette spor. Jeres egen erkendelse af, at man kan være lige så god om at starte en konflikt ved at bruge ord og drilske sætninger er nemlig den første forudsætning for at håndtere de pågældende situationer hensigtsmæssigt.
Nogle forældre forstår ikke dette, men koncentrerer sig udelukkende om den, der tyer til fysisk reageren. Dermed kan det pågældende barn opleve sig som ”forkert”, og i værste fald lære, at det er OK, at andre verbalt overskrider dets grænser. Det samme gælder for det andet barn: Det lærer, at det er Ok at genere andre, så længe det blot er med ord. Men det er det bestemt ikke, verbalt drilleri eller verbal chikane kan bestemt være lige så belastende som fysisk drilleri eller krænkelse.
Jeres næste udfordring er at få formidlet denne viden videre til begge jeres børn. Prøv at tage en snak med dem begge på et tidspunkt, hvor de er på god fod med hinanden, og hvor I har god tid. Forklar dem på børneniveau, hvordan I oplever deres interne stridigheder: At de begge har et ansvar for, hvad de gør ved den anden – uanset om det er med slag eller med ord.
Fortæl dem, at man faktisk godt kan bruge ord til at ”slå med” – og at man i stedet for at slå kan bruge ord! Spørg dem, om de selv kan komme i tanke om nogle eksempler fra deres egen hverdag, og lad dem selv komme med forslag til, hvordan de eller andre kunne have gjort tingene anderledes. Prøv især at hjælpe jeres ældste til at forstå, hvordan et andet barn mon føler indeni, når ”man” siger XXX eller XXX til det. På den måde lærer I jeres ældste at udvikle empati i forhold til andre.
Italesæt det, næste gang det sker imellem jeres piger, og vejled, hvis det er muligt, jeres yngste pige i, hvad hun kan gøre i stedet for at slå sin søster. Formulér en eller to sætninger, som ville være gode at bruge, så hun har nogle ”låne-sætninger” til næste gang.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh