Mine børn lyver for mig

Kære Suh
Hvad gør man, når man opdager (flere gange), at ens børn lyver over for en? Jeg bliver simpelthen så vred, ked af det og skuffet på en gang. Både vred på dem, men også vred og skuffet over mig selv, for jeg må jo have gjort noget galt, siden de lyver overfor mig!? Indtil videre har det kun været småting, de har løjet om, men hvornår bliver det større og mere vigtige ting? Jeg vil gerne have ændret det her mønster, inden det kommer så vidt.
Hilsen Bekymret forælder

Kære Bekymrede forælder
Du gør helt ret i at tage den her problematik alvorligt. Hvis vi nemlig vil have nære og tætte relationer til vore børn (og i det hele taget til andre mennesker), er vi nødt til at have tillid til dem – og omvendt. Hvis løgnen kommer imellem os og dem, skaber den afstand, og afstand bliver med tiden til brudt fællesskab. Dette er ikke en ny psykologisk indsigt, men en ældgammel sandhed (læs blot begyndelsen af Bibelen igen).
Vi bør dog skelne imellem den bevidste og intentionelle løgn og den løgn, der er bi-produkt af noget andet. Selvom ordene er de samme, er der forskel på, om løgnen er nøje udtænkt og planlagt som led i en bevidst manipulation af den anden – eller om det er en spontant reaktion på en følelse (skyld, skam, skuffelse, vrede). Man skelner faktisk på lignende måde i Straffeloven mellem overtrædelse begået med forsæt eller overtrædelser begået uagtsomt. Begge overtrædelser straffes – men på forskellig vis.
Så når du skal til at tale med dine børn om de løgne, der desværre har sneget sig ind i jeres familie, så tag udgangspunkt i, i hvilken kategori, løgnene befinder sig. Er løgnene primært biprodukter af, at de blev kede af det, vrede, sure, skuffede, så prøv at tale med dem om, hvordan en stærk følelse kan gemme sig og blive helt væk i løgnen, og hvor ærgerligt det er, fordi man så ikke kan hjælpe hinanden med denne følelse. Langt de fleste børn har nemt ved at forstå dette (faktisk nemmere, end de fleste voksne).
Er løgnene med forsæt, er det nødvendigt at tale med dem om den mangel på tillid, der desværre er, til at du som voksen vil kunne forstå og imødekomme de behov, de har. Dette kan være noget sværere, da en sådan snak netop forudsætter et minimum at tillid imellem jer, hvilket muligvis er hele problemet – men i så fald må du som den voksne virkelig lægge dig i selen for at få genskabt den manglende tillid imellem jer. Vær kreativ – og tålmodig!
Prøv også at få dem til at forstå, hvad løgn gør ved relationer, snarere end at skræmme dem til ikke at lyve igen. Giv jordnære eksempler fra deres egen hverdag, hvor det bliver tydeligt for dem, hvad løgn gør ved et venskab/forhold. Når børn forstår, virker det langt stærkere, end hvis de lærer udenad.
Og endeligt: lad dem se ind i dit hjerte. Lad dem forstå, at det er pga. din kærlighed til dem, at du ikke kan udholde tanken om at miste deres tillid. Og spørg dem gerne, hvad du efter deres mening kan gøre anderledes, for at de vil have mod på at komme til dig med sandheden i stedet for at lyve?
Hilsen Suh