Ni personer såret ved angreb mod Jerusalems metro
Ni personer blev såret, heriblandt en baby som kom alvorligt til skade, da en bil påkørte nogle ventende passagerer ved Jerusalem metroens “Ammunition Hill”-station.
Det menes, at angrebet var en terroristhandling. Toget blev afsporet.
Påkørslen skete kl. 17.54, og ifølge øjenvidner prøvede gerningsmanden, der er fra Øst-Jerusalem, at flygte fra stedet. men blev pågrebet af politiet og kørt til et hospital i Jerusalem.
Angreb mod metroen er taget til i den sidste tid. Den 12. oktober blev den ramt ved fem separate angreb. Alle angrebene fandt sted ved bybanens stationer i Øst-Jerusalem og viser farerne for toget i den arabiske del af byen,
Andre dele af Jerusalem har også oplevet angreb. I august blev en fodgænger dræbt og seks såredes, da en terrorist med en bulldozer kørte ind i en gruppe mennesker i Jerusalems centrum. Kort forinden havde en traktor kørt af en terrorist påkørt nogle fodgængere på Kong David Gaden. Om dette rapporterede politiet, at det havde dræbt terroristen. 18 personer blev sårede.
Den 2. juli blev tre kvinder dræbt og 30 såredes, da en bulldozer kørt af en mand fra Øst-Jerusalem pløjede ind i to busser nær Jerusalems gamle Sha’are Zedek Hospital.