Friet af det onde ved dæmonuddrivelse

En vild historie fra det virkelige liv (3):

Denne film giver fuld valuta for pengene, hvad enten man har sat sig ind i biografen for at få en på opleveren eller for at blive lidt klogere på den overnaturlige kamp mellem Gud og ondskaben.  

Instruktøren ønsker selv at ”råbe højt” ved hjælp af horror-genren. Og der bliver råbt højt – filmen er ikke for sarte sjæle, da vold og uhygge og groteske lidelser fylder en del. Ligeledes angribes hovedpersonens kone og barn også af de onde magter. Så grænsen på 15 år er helt okay.
Vi befinder os i et af de mest voldsprægede områder i USA: Bronx i New York. Betjent Ralph Sarchie (Eric Bana) danner sammen med sin partner (Joel McHale) et hårdtslående team, der tager sig af de mest modbydelige sager. Sarchie har en ”radar” i sig, der gør, at han ved, hvornår en sag er noget specielt og dermed en sag for teamet. I en indviklet mordsag støder han på præsten Mendoza (Édgar Ramirez), der tilbyder sin hjælp, fordi han mener, der er dæmoniske kræfter på spil. I begyndelsen er Sarchie, der forlod den kristne tro i puberteten, afvisende. Men efterhånden overbevises han af begivenhederne, der overgår alt, hvad han tidligere har mødt. De to danner et team, der sammen opklarer de gådefulde mord. Vejen går gennem skumle kælderrum med lig og det, der er værre – soldater, der i en grotte støder på noget, de ikke anede eksisterede – personer, der kradser deres fingre til blods og drives til at gøre de mest destruktive og selvdestuktive ting. Vejen ender i forhørslokalet, hvor forbryderen befries for den virkelige forbryder: en babylonisk dæmon. Samarbejdet mellem de to umage specialister er en vigtig sidehistorie i filmen. Da betjenten opdager, at præsten både ryger, drikker og ser efter kønne piger, kommenterer han, at han ellers troede, at præsten var en helgen. Præstens svar er, at en helgen er en person, der giver liv til andre, ikke en person, der i øvrigt er bedre end andre. Måske ikke helt den autoriserede katolske opfattelse, men ret så tankevækkende på mange måder.
Filmen er baseret på bogen Beware the Night fra 2001, hvor den virkelige Ralph Sarchie beskriver historien. Så selv om der er ”skruet lidt på knapperne i effektafdelingen”, er alle hovedlinjer autentiske. Der foregår i hvert fald ikke noget, der ikke kunne være sket i virkeligheden. Hovedscenen, hvor de to foretager en dæmonuddrivelse i et forhørslokale, kan virke meget overdrevet, men er slet ikke særlig voldsom i forhold til andre autentiske beskrivelser af eksorcisme, jeg har set.
Filmen kan sagtens ses ene og alene som hårrejsende film, der på en spændende måde beskriver kampen mellem det gode og det onde – og Guds afgørende magt ind i den kamp.

Forkortet og bragt med tilladelse. Anmeldelsen i sin helhed kan læses på filmogtro.dk Carsten Korsholm Poulsen