Jesus hviler ikke
En imam brugte udtrykket ’Må han hvile i fred’ hele tre gange i løbet af nytårsgudstjenesten fra Christians Kirke. To gange sagde han det efter at have nævnt profeten Muhammed – og én gang efter at have nævnt ’profeten Jesus’. Men Jesus hviler netop ikke – han lever og møder mennesker – også i dag.
Nu skal det ikke handle om en forvirret folkereligiøsitet, der lader repræsentanter for andre religioner tale om fredelig sameksistens under en kristen gudstjeneste. Det skal heller ikke handle om moderate muslimer eller islamistisk terror. Her skal det handle om Jesus, som opstod fra graven og lever, selv om der desværre stadig findes præster, der ikke har bemærket det.
Som kristne tror vi på underets Gud. Det gjorde de første kristne for øvrigt også. Dengang var der ingen jøder, der gik rundt og troede, at jomfruer føder børn, at man kan gå på vandet eller at døde bliver levende. Bibelen beskriver det ekstraordinære, som heller ikke alle i datiden fandt det let at tro på. Spørg bare apostlen Tomas. Men Jesus gav netop Tomas en enestående mulighed for at opleve, hvad opstandelsen indebærer:
Den Jesus, der gik ud af graven påskemorgen kunne både ses, høres og føles. Helt fysisk. Helt nærværende. Og værd både at leve og dø for.
Det viser de allerførste kristne gennem deres mod og Kristus-bekendelse midt i de frygteligste forfølgelser. Simon Peter havde benægtet ethvert kendskab til Jesus før korsfæstelsen. Og alle disciplene gemte sig bag lukkede døre, efter at deres herre og mester var blevet henrettet. Det var ikke en død profet, der fik disciplene ud på gaden igen. Det var heller ikke vrede og had over uretfærdigheden, der gjorde den skrækslagne Peter til en stor vækkelsesprædikant midt i den by, der havde korsfæstet hans herre. Kun mødet med Jesus selv, det fantastiske budskab om at Gud havde oprejst ham fra de døde, og kraften fra hans hellige Ånd kunne få de første kristne ud ad dørene, ud på gaderne med budskabet – og ind i martyriet for Jesu skyld.
Sådan var det i den første kristne tid. Sådan er det også i dag, når vi ser på forfølgelser af kristne verden over, som det fremgår af Verdensranglisten fra Åbne Døre. Jesus er alt andet end en profet, der hviler i fred. Han er den genopstandne, som den dag i dag møder mennesker med budskabet om frelse, nyt liv og evigt liv. Det har været den store glæde for alle forfulgte kristne gennem århundreder.
Må det også være vores glæde!