Om at kende vor besøgelsestid

”I hyklere! Jordens og himmelens udseende forstår I at tyde, hvorfor kan I ikke tyde denne tid?” (Luk. 12:56).

Under den dramatiske 6-dages krig i 1967, hvor Israel i pagt med enhver krigs love reviderede de grænser, som i verdensopinionens øjne gjorde den jødiske stat til en ”besættelsesmagt”, spurgte min lokale købmand i den lille landsby Munke-Bjergby mig: ”Når alt det med Israel sker, er der så ikke noget om, at så kommer dommedag snart?”

Næsten samme spørgsmål hørte jeg mange år senere blive stillet i en TV-morgenudsendelse af en studievært til et par teologer, hvoraf den ene var den forhenværende overrabbiner, Bent Melchior. Jeg husker ikke, hvad der blev svaret, men det interessante var og er, at sådanne ”eskatologiske” spørgsmål i det mindste strejfer tænkende mennesker, som ellers intet personligt Gudsforhold har, endsige nogen videre interesse for Den hellige Skrift, som dog, profetisk, er historie skrevet på forhånd, og som kortlægger Israels historie i fortid, nutid og fremtid. Hvilket andet land kan opvise en sådan fædrelandshistorie? Jo, jo, min lille købmands og TV-journalistens profetiske ”mavefornemmelse” var relevant nok og bør for den vågne kristne bibellæser være en ekstra anledning for evangeliets troværdige vidnesbyrd.

Hvad er dit håb?

Det var det for en norsk prædikantven (nu hjemme hos Herren), som på sine regelmæssige spadsereture i den sydnorske by Flekkefjord bevidst prøvede at komme i kontakt med folk om verdenssituationen og de store spørgsmål for at give sit og Bibelens svar på bl.a. Mellemøstens uløselige, gordiske knude: ”Kristus kommer igen!”
Samme svar gav Billy Graham til Sir Winston Churchill i 1954, da den dengang unge evangelist under en audiens i Downing Street blev spurgt: ”Hvad er dit håb for morgendagen?” Typisk for B.G. tog han sit Ny Testamente frem fra inderlommen, læste nogle nøgleord om Herrens genkomst og sagde: ”Ja, hr. premierminister, jeg har håb!”
En del år senere blev samme Billy Graham på en pressekonference i Göteborg spurgt om sit syn på verdenssituationen. Han svarede: ”Jeg er i grunden optimist, for jeg har lige læst Johs. Åbenbaring, og det ender jo godt!”

Et indpakket evangelium

En af mine gode venner, en kristen leder, syntes godt nok, at Billy var blevet lidt rigeligt optaget af ”de sidste ting” (eskatologien) på sine ældre dage, men det syntes jeg ikke var fair at sige. Ved én lejllighed på vej til golfbanen bad præsident J.F. Kennedy ham uddybe, om han virkeligt bogstaveligt troede på, at Kristus kommer igen, hvilket var en anledning for evangeliet ”serveret på et sølvfad”. Måske havde den kendte radio-forkynder, læge og bibellærer M.R. DeHaan (1891-1965), en pointe, da han udtalte: ”I gamle dage var der en stærk betoning af Herrens komme, og der var vækkelse. Nu taler de meget om vækkelse og har ingenting!”

Den religiøse leder Nikodemus indledte sin natlige samtale med Jesus med smigrende lovord, men vor Frelser skar igennem med det enkle budskab: ”Du må fødes på ny!”

Nogle af os har fået betroet det store privilegium at kunne komme til orde med Kristi evangelium i medierne, som ikke altid er så afvisende, som vi måske tror. Derfor kan det fra kristent hold knibe lidt med frimodigheden. Når jeg en sjælden gang i min lokale avis læser et ”kristeligt” indlæg, kan jeg undertiden få den mistanke, at budskabet skal pakkes ind og ind, tandløst og diplomatisk, for at være mere spiseligt, ja, måske politisk ”stuerent” og tilpasset tidsånden. Det er selvfølgelig en misforståelse.

Vær kort og præcis

Jeg er den journalist taknemlig, som en gang på mit kontor og på tomandshånd sagde venligt til mig: ”Du har for mange omsvøb, når du skriver. Gå dog til sagen lige med det samme!” Det minder mig om en lille seddel, en norsk jente havde lagt til mig på talerstolen ved et kristeligt sommerstævne. Der stod: ”Vær kort! Det styrker ordets magt! Jo mere der bli´r pratet, jo mindre bli´r der sagt!”
Altså: Den mere og mere tilspidsede verdenssituation, hvor Mellemøsten i skrivende stund igen står i flammer, bør være en gylden anledning for Kristi efterfølgere, oplyst af Guds ord, til en frimodig ”follow up” på både landsbykøbmandens spørgsmål, TV-journalistens udæskende undren, statslederes frustrationer, osv.  ”Jeg har talt med mange statsmænd verden over og overalt mødt pessimisme”, sagde Billy Graham, som jeg hermed citerer for sidste gang!

Kend besøgelsestiden

Kender vi vor besøgelsestid, opdager vi, at Bibelen er så aktuel som aldrig før. Men sådan har Guds folk altid følt det. ”Jeg ser for mig den 20. århundredes forkynder, som åbner sin Bibel og forkynder ud fra den!” sagde Dwight L. Moody kort før sin død i 1899. Men misforstå mig ikke. Den ild, som Guds ord tænder i vore hjerter, gør os ikke til mere end en minoritet. Min sympatiske chefredaktør i Næstved kan godt nok sige til mig: ”Hvornår hører jeg fra dig igen?” men sandheden er, at vi med vort evangeliske vidnesbyrd måske nok ind imellem vil blive lyttet til, men dog som dårer for Kristi skyld, spottet og foragtet, ja, som verdens fejeskarn og udskud (1. Kor. 4:10-13).
Denne foragt kommer fra både den sekulære og religiøse verden, som paradoksalt nok ind imellem vil besnære os med dens falske smiger. Den religiøse leder Nikodemus indledte sin natlige samtale med Jesus med smigrende lovord, men vor Frelser skar igennem med det enkle budskab: ”Du må fødes på ny!” Noget mere aktuelt alvorsbudskab til selvbedragne, religiøse mennesker findes nok ikke. Men også til ”irreligiøse” mennesker lyder Herrens absolut korteste og ultimative vækkelsesbudskab: ”Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mk. 1:15).

Vær brændende

Og her er vi tilbage ved den norske jentes norske påmindelse om at sige det kort. Eller som jeg lærte det på engelsk: ”Say it simple, say it often and let it burn!” (Sig det enkelt, sig det ofte og lad det fænge!) Velplejede, dybsindige udredninger kan være interessante nok og måske endda intellektuelt stimulerende, men sagens kerne må der ikke herske tvivl om, nemlig det moderne, fortabte menneskes håbløshed – det være sig politisk, kirkeligt/religiøst, kulturelt, filosofisk – uden Ham, som stadig er Vejen, Sandheden og Livet.
Francis Schaefer (1912-1984) havde ret, da denne store tænker, også kaldet for ”de intellektuelles missionær”, kogte sit kristne livssyn ned til disse 3 punkter:
• Evangeliet er sandhed.
• Du kan få vished om dets sandhed.
• Dets sandhed vedrører alle livets forhold.