Stine Bosse taler på Menighedsfakultetets Teolkursus 2015
Menighedsfakultetet i Aarhus holder sit traditionelle årlige Teol-kursus den 20.-23. januar 2015 med fokus på præsternes leder-ansvar. Her vil bl.a. erhvervsleder Stine Bosse undervise.
Teologiuddannelsen udruster ikke præsterne til at tage lederansvar i deres menigheder. Derfor har Menighedsfakultetet (MF) til Teolkursus 2015 valgt temaet: ’Ledelse og formidling. Når teologi og erfaring krydser spor’. Foruden Stine Bosse skal også den norske professor ved Norsk Lærer Akademi i Bergen, Paul Otto Brunstad undervise om emnet.
Kurset, der er arrangeret af MF og Kristent Pædagogisk Institut, henvender sig til præster, kirkeligt ansatte og alle andre, der arbejder med ledelse og formidling. Blandt de øvrige ledere er lektor Leif Andersen, generalsekretær Jens Ole Christensen og førstelektor Carsten Hjorth Pedersen.