Tidl. SAS-direktør i Unitas’ bestyrelse

susanne Larsen har 40 års erfaring i rejsebranchen.
Susanne Larsen har 40 års erfaring i rejsebranchen.

Susanne Larsen, der er tidligere direktør i SAS og præsident i Røde Kors, er trådt ind i bestyrelsen hos Unitas Rejser.

Susanne Larsen har været formand og bestyrelsesmedlem i mange forskellige foreninger og fonde. Mange forbinder Susanne Larsen med SAS, hvor hun i 1969 begyndte sin karriere som kontorassistent og rundede af som administrerende direktør i 2009. Siden har hun blandt andet gjort et stort arbejde som præsident i Røde Kors.
Nu er hun indtrådt i bestyrelsen hos rejsebureauet Unitas Rejser.
– Susanne Larsen komplementerer vores kompetente bestyrelse rigtig godt. Hun kommer med et stort kendskab til vores samarbejdspartnere. Med mange års erfaring i flybranchen ved hun, hvad kunderne ønsker og kan tilføre virksomheden stor værdi, siger Søren Christian Madsen, bestyrelsesformand hos Unitas Rejser. Unitas Rejser er ejet af KFUM-KFUK og har siden 1948 arrangeret rejser for bl.a. humanitære organisationer og institutioner med tilknytning til kirken.
– Jeg kommer med en speciel viden, som ikke mange af de andre i bestyrelsen har. Med 40 års erfaring indenfor rejsebranchen kender jeg alle mekanismer – specielt indenfor flybranchen. Mit mangeårige engagement i frivilligt arbejde kan jeg også med stor fordel trække på i mit bestyrelsesarbejde hos Unitas Rejser, siger Susanne Larsen.