Grib i egen barm..?

Kære Henri Nissen.
Udfordringen er en glimrende avis, som jeg læser med stor interesse, men jeg må ærligt talt indrømme, at jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg læste din leder i Udfordringen 19. feb. med overskriften ”Grib i egen barm over terrorismen”. Jeg tillader mig hermed at være uenig og bruger i den forbindelse min ytringsfrihed, idet jeg håber, at du hverken bliver fornærmet eller føler dig forhånet, men det er jo dit valg ikke? Før det første fremgår det af lederen, at vi har ytringsfrihed, men det bliver efterfulgt af et ”MEN”. Dette ”men” gælder bl.a. forhånelse af andre. Problemet er her, hvem sætter grænsen? Det gør vel dem, der bliver voldelige? Eller politikerne? Eller bageren? Eller pædagogen? Eller (indsæt selv)? Nej – det eneste ”men”, der gælder i ytringsfriheden, er straffelovens bestemmelser.

Ellers ville vores religionsfrihed hurtigt blive ophævet af andre – tænk blot på, hvor mange der bliver ophidsede over kristendommen, og det er der en del ateister der gør, skulle jeg hilse og sige. For det andet understøtter demokratiet ikke, som påstået i lederen, ”at man ophidser til vold”. Det er jo mennesket selv, der vælger at blive ophidset og voldeligt, uanset hvad grunden måtte være. Og som kristne har vi jo lært at vende den anden kind til, eller? Religiøse følelser er ikke mere hellige end andre. Hvis man tænker tanken til ende, så kan alt jo ophidse til vold, vi er jo forskellige som mennesker. For det tredje er det IKKE Vestens ”frisind”, der dræber tusinder, ej heller er det Vestens ytringsfrihed og brug heraf, der er skyld i ”en vis opbakning blandt muslimer” til IS og Boko Haram, som hævdet i lederen.

Det klarer terroristerne og islam ganske fint uden hjælp – det står jo i Koranen! De sidste halshugninger i Libyen skete jo kun, fordi ofrene var kristne! Skal vi så stoppe med at være kristne, fordi det provokerer nogle til at begå uhyrligheder? At man bruger alle mulige undskyldninger for at få støtte og sympati til at være fornærmet og blive voldelig, det er jo ikke noget nyt. Da muligheden bød sig, gik Muhammed jo også som det første på hævntogt over for dem, der havde afvist ham i den periode, hvor han prædikede fred og fordragelighed. Så nej, det er stadig ikke Vestens skyld! Når ovenstående så er sagt, så kan jeg kun være helt enig i første del af lederens sidste sætning, som fortjener en gentagelse her: ”Vores politikere burde være mere optaget af at hjælpe forfulgte kristne og jøder …”.

Per Laurits Pedersen
Violvej 5
4760 Vordingborg