KD’s formand medvirker på årsmøde i Retten til Liv

Historiker phd. Lau Sander Esbensen til venstre taler om abortens historie og de spor, den har sat i det moderne menenske. KD’s landsformand Stig Grenov og sygeplejerske Birthe Nyrup Dahl, som er repræsentantskabsmedlem i Retten til Liv, holder debatoplæg under årsmødet.
Historiker phd. Lau Sander Esbensen til venstre taler om abortens historie og de spor, den har sat i det moderne menenske. KD’s landsformand Stig Grenov og sygeplejerske Birthe Nyrup Dahl, som er repræsentantskabsmedlem i Retten til Liv, holder debatoplæg under årsmødet.

Årsmødet den 14. marts handler om ’Et samfund uden fri abort’ – og hvad 40 års abort har ændret.

Kan vi overhovedet forestille os et samfund uden fri abort? Dette spørgsmål er i fokus på Retten til Livs årsmøde i Holstebro den 14. marts. ’Et samfund uden fri abort – udfordringer og visioner’ hedder temaet, som skal belyses af tre eksperter under årsmødet i Nørrelandskirken i Hostebro.

Hvis aborten ikke var fri

Landssekretær i Retten til Liv, Ellen Højlund Wibe uddyber: I kampen mod fri abort udfordres vi af virkeligheden. Men hvad var myter, og hvad var fakta om virkeligheden, før vi fik loven? Hvordan har de sidste godt 40 år påvirket vores forståelse af menneskers værdi? Hvis loven om fri abort var afskaffet, ville der stadig være sårbare gravide og andre udfordringer, som den nuværende abortlovgivning tilsyneladende løser. Lever visionen om et samfund uden fri abort alligevel?

Hvad gør abort ved os?

På Retten til Livs kommende årsmøde tages udfordringerne og visionen op. Historiker, ph.d. Lau Sander Esbensen, som netop har udgivet en bog om abortens historie, vil belyse dette emne og se på de spor, den fri abort har sat sig i det moderne menneske. Foredraget følges op af to debatoplæg ved henholdsvis Kristendemokraternes formand, Stig Grenov, og repræsentantskabsmedlem i Retten til Liv, sygeplejerske Birthe Nyrup Dahl.

Årsmødet begynder kl. 9.45 med kaffe, fulgt op af foreningens generalforsamling. Efter frokosten sættes temaet på, og dagen afrundes kl. 16 med en kort forbønsgudstjeneste. Unge kan mødes allerede fredag aften til oplæg, debat, film m.m. Der er mulighed for overnatning. Man kan læse mere på www.facebook.com/rettentilliv.