Jesus skal ud på israelske universiteter

Dina taler hebraisk, og Rasha taler arabisk. De er begge Jesus-troende og arbejder sammen i det israelske studenterarbejde FCSI. De har netop besøgt Danmark for at dele deres erfaringer.

Af Dinna Swartz,
Israelsmissionen

Der er mange ligheder mellem kristne danske og jesustroende israelske studerendes hverdag. Men der er også markante forskelle, som vi danskere måske kan lære noget af? I påsken besøgte to israelere Danmark for at fortælle om deres arbejde med at gøre Jesus kendt på universiteterne.

Det israelske studenterarbejde minder på mange måder om det danske. Studerende møder verden på en helt ny måde på universitetet, og de prøver nysgerrigt at undersøge, hvordan de kan forstå verden. Midt i denne søgen står nogle medstuderende og peger på Jesus.
Se, dét er hele formålet med studenterarbejdet: at pege på Jesus. Så langt er det israelske FCSI (Fellowship of Christian Students in Israel) og det danske KFS (Kristent Forbund for Studerende) enige og ens. Men i Israel står de studerende i nogle andre unikke udfordringer, som vi danskere måske kan lære noget af?
Derfor er Rasha Grayeb, daglig leder af det arabiske studenterarbejde, og Dina Aweida, studerende i Haifa, på besøg i Danmark for at fortælle om deres oplevelser med studerende og for at møde danske studerende.

Forskelle: når studerende bringer forsoning

En af de største forskelle mellem Danmark og Israel er selvfølgelig den politisk anspændte situation mellem jøder og arabere. Generelt bor arabere og jøder i Israel adskilt. Det vil sige, at de lever parallelt, uden at de har noget med hinanden at gøre. Men på universiteterne bliver de to grupper blandet. Det påvirker i høj grad FCSI:
– Vi er en af de eneste kristne organisationer, der arbejder under samme paraply som jøder. Vi har én bestyrelse og én fælleslejr om året, forklarer Rasha.
Denne fælles organisation afspejler fint den virkelighed, der udspiller sig på universiteterne.
– Når du besøger en campus, vil du ofte se homogene grupper, der holder sig for sig selv i begyndelsen. Men efterhånden som de begynder at arbejde sammen under uddannelsen, bliver der opbygget relationer på tværs.
Sådan beskriver Rasha den helt særlige kultur på universiteterne i Israel.
De Jesustroende studerende holder mange åbne møder på universitetet, men selvom FCSI er en organisation for både jøde og araber, så vil møderne på universiteterne oftest foregå opdelt. Det sker, fordi det kan være svært at studere Bibelen på et andet sprog. Derudover er det vigtigt, fordi det kan være svært at invitere en araber med til et møde, hvis der er jøder blandt deltagerne og omvendt.
– Jeg ville ikke kunne invitere en muslim, for hvordan ville det være relevant for ham, at en flok jøder mødes og læser Det Nye Testamente på hebraisk? spørger Dina retorisk. Hun har selv startet en hebraisktalende gruppe op på sit institut i Haifa.
Rasha understreger:
– Det kunne virke som en trussel, hvis man inviterede en ikke-troende araber til et bibelstudie, og der ville være jøder. Vi har forsøgt at lave blandede grupper på universiteterne, men vi var nødt til at fortsætte med de opdelte grupper, da det fungerer bedre.

Derfor arrangerer FCSI både blandede og opdelte lejre for de studerende. Simpelthen fordi de kan noget forskelligt. På de opdelte lejre er det lettere at lave dybdegående undervisning på deltagernes eget sprog. Det kan også være lettere at invitere andre med. Men på de blandede konferencer har FCSI en unik mulighed for at vise, hvordan samarbejde og fællesskab er muligt i troen på Jesus på tværs af kulturelle skel.
Det skal nævnes, at FCSI også har internationale, engelsktalende grupper på universiteterne og lejre i løbet af året. Her kan de mange internationale studerende dele liv med hinanden. Det er nemlig også en stor gruppe på de israelske universiteter.

Økonomi, travlhed og sekulært verdensbillede

På trods af de meget forskellige kontekster, som danske og israelske studerende er i, så er det alligevel slående, hvor mange ligheder, der er. Da Rasha fortæller om de største udfordringer i studenterarbejdet, så virker meget af det ganske almindeligt i en dansk kontekst.
– For det første er de studerende påvirket af deres økonomiske situation, nævner Rasha som det første. At skulle prioritere et arbejde ved siden af studierne gør det svært at få tid til at engagere sig i studenterarbejdet. Med en seksdages arbejdsuge og et arbejdspres, der generelt ligger over det danske, er det en stor udfordring at tage sig tid til FCSI.
– For det andet er det svært at få de jødiske studerende til at engagere sig, fordi der er så mange andre kirkelige opgaver, de kan engagere sig i. Rasha hentyder her til de mange messianske menigheder, hvor de jødiske studerende er en del af arbejdet. Der er ikke på samme måde et tilbud for de arabiske studerende, så de lægger generelt mere tid og flere kræfter i FCSI.
– For det tredje er der mange, der ikke ser universitetet som et sted, vi skal gøre tjeneste, forklarer Rasha. Universitetet ses som et sted, man tager en uddannelse. Der er ikke mange kirker eller studerende, der overvejer at engagere sig i kristent arbejde på universitetet, før de møder FCSI.
Netop den tredje udfordring er den vigtigste for FCSI, mener Rasha:
– Vi er altså de eneste i Israel, der rækker ud til de studerende. Der er simpelthen ikke andre. Og kirkerne ser som sagt ikke de studerende som en missionsmark. Netop derfor er vores arbejde så vigtigt!
Dina bekræfter, at FCSI gør et betydningsfuldt arbejde for de studerende:
– Jeg har mødt flere venner gennem FCSI. Flere af mine vigtige venskaber startede her. Det er noget af det vigtigste, FCSI kan: skabe et netværk over hele Israel, hvor Jesustroende jøder og arabere kan blive venner.