Skuespillers løfte til Gud førte til succes

Hollywood-skuespiller José Eduardo Verástegui Córdoba (40) er aktuel som producer af familiefilmen Little Boy, som havde premiere i USA den 24. april. Han opfatter sin nye karriere som en velsignelse fra Gud, fordi han ikke længere går på kompromis med sin tro.
Den mexicansk-fødte skuespiller, der også er model og sanger, har tidligere spillet flere roller, som var i modstrid med hans kristne tro. Derfor gav han for nogle år siden Gud et løfte, som kom til at ændre hele hans karriere. Men nu opfordrer han også andre i underholdningsbranchen til at holde fast ved deres værdier.
– Man behøver ikke at gå på kompromis med sin tro for at få succes, lyder budskabet fra den katolske skuespiller.
Han var uden arbejde i nogle år efter sit løfte til Gud. Derefter skabte han selskabet Metanoia Films (efter det græske ord metanoia, som betyder ’omvendelse’).
Filmen Little Boy

Print fra filmens trailer.
Verastegui’s har tidligere produceret filmen Bella. Hans nye film, “Little Boy,” foregår under Anden Verdenskrig og har temaer som håb, tro og udholdenhed.
– Det er et eventyr for voksne set med en otte-årigs øjne. Filmen handler om drengen Pepper Busby, som er desperat af længsel efter at hans far skal komme hjem fra krigen, forklarer José Verástegui.