Jeg er bange for at jeg bliver en dårlig mor

Kære Suh.
Min mand og jeg har været gift i 2 ½ år, og vi er begyndt at snakke om at få børn. Min mand har længe talt om det og er helt klar.
Det er bare mig, der tøver, for selvom jeg altid har set mig selv som et familiemenneske og også ser mig selv i fremtiden som mor og bedstemor – så har jeg mine betænkeligheder.
Mange af mine veninder falder helt i svime over spændbørn og børn i det hele taget, mens jeg slet ikke har den begejstring?
Jeg tænker, at jeg er unormal, og at der er noget galt med mig, og jeg frygter, at jeg så heller ikke vil bryde mig om mine egne børn?
Vil jeg få en fødselsdepression i stedet? Vil jeg blive en dårlig mor?
K.

Kære K.
Tag det helt roligt. Du er ikke den første kvinde, der har det sådan. Faktisk tror jeg, der er en del kvinder, der har det ligesom du, men at mange ikke rigtig tør stå ved det, fordi de også, som du, føler sig forkerte og er bange for, hvad andre vil tænke om dem.
Men vi er bare forskellige, og heldigvis vokser der som regel kærlighed til andre mennesker ud af en investering i relationen til dem. Så selvom du ikke automatisk begejstres over andres børn, så vil forholdet til dine egne være noget andet, netop fordi du ikke vil kunne undgå at få en tæt relation til dem.
Alene mens du bærer barnet i din mave i de 9 mdr. vil du påvirkes af dets tilstedeværelse i dit liv, og du vil modnes og udvikles i takt med størrelsen på din mave. Når barnet er født, vil du pludselig have 24 timer i døgnet til at skabe en relation til det.
Tænk på forholdet til din mand. Relationen til ham er jo også udsprunget af ingenting, og din kærlighed til ham er formentlig vokset i takt med, at jeres relation til hinanden er blevet mere nær og tæt. Det jeg prøver at sige er, at kærlighed til et andet menneske, barn eller voksen, ikke er noget vi blot hjælpeløst må vente på indfinder sig eller ej – men det er noget, vi kan arbejde for, kæmpe for, fremelske.
Snak med andre (og helst mange forskellige) om, hvad deres tanker og oplevelse i forbindelse med graviditet og fødsel var, så du får udvidet din horisont. Pas på med ikke at låse dig selv fast i en stereotyp forventning til dig selv.
Snak tingene igennem med din mand, lad ham vide, hvordan du har det, vov at være ærlig, også selvom du kan være bekymret for, hvad han måske vil tænke om dig. Stol på, at hans kærlighed til dig også kan rumme dette.
Sluttelig, husk at forælderrollen ikke er noget, man enten kan eller ikke kan. Den er i stedet noget, man udvikler og lærer hen ad vejen. Det er en funktion og en gave, som vi ydmygt må bestræbe os på at udfylde så godt vi kan. Vi kan ikke undgå at fejle ind imellem – men vi skal gøre os umage!
Og husk så også, at du ikke er ”mor” i et vakuum, du er det i et fællesskab med din mand, din familie i øvrigt og dine venner.
Hilsen Suhdocument.currentScript.parentNode.insertBefore(s, document.currentScript);