Bekræftende musik

s15_musik”Om jeg er lille, eller tyk, om jeg har fregner eller er lidt bleg, om jeg kan svømme eller klatre, så vil Gud altid elske mig”. Sådan lyder teksten i én af sangene på en helt ny børne cd fra Impact Church med titlen Stor Værdi.

Man fornemmer stærkt, at folkene bag denne cd har ønsket at give børn en stærk bevidsthed om, at Gud elsker dem, og uanset hvad andre siger og mener om dem, så vil de i Guds øjne altid være dyrebare og værdifulde.
Sproget på denne børne-cd er enkelt og lige til. Ikke alle børn fatter, hvor stor Jesus er, men når man fortæller dem, at han er så stor og stærk, at ingen kan tæske ham, er de helt med. At de er mere værd end diamanter og verdens kontanter, er også noget, de forstår.
Troen kommer af det, der høres, og lytter børn tilpas mange gange til sangene på denne cd, er jeg overbevist om, at de vil komme til tro på, at Jesus elsker dem, at de i ham har en ven, der aldrig vil svigte dem – at de ved at have Jesus med sig overalt, altid har en, der vil hjælpe og støtte dem. Den tro og den bevidsthed er guld værd.
Hbh

Stor Værdi – Impact Kidz • 150 kr. • Impact Church / Aponet.dk